Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

Sammenfattende kan man sige, at tendensen er en bevægelse bort fra den traditionelle faglighed, hvor fagets opbygning bestod i et forløb med emner og temaer, som læreren/underviseren skulle varetage gennem sin undervisning, og hvor læseplanen kunne betragtes som udlægningen af og sammenhæng mellem disse temaer. Her var fokus ensidigt på, hvad det er relevant at undervise i indenfor fagenes discipliner. Den internationale tendens kan nu beskrives som en bevægelse imod en stærkere betoning af lærings- og dannelsesaspektet i den faglige læring. Det vil dog være for stærkt og selvretfærdigt at konkludere, at uddannelsessystemer internationalt alene bevæger sig imod de værdier, der hyldes i den danske (nordiske) model. Det er imidlertid tydeligt, at interessen samler sig om, hvad man kunne kalde en "adaptiv faglighed". Konklusionen er derfor snarere, at en sådan faglighed har det danske uddannelsessystem gode forudsætninger for at udvikle, fordi den ligger tæt på det, vi værdsætter i et dannelsessyn. Men hvordan skal en "adaptiv faglighed" så forstås? På vej imod en "adaptiv" faglighed Den grundlæggende forandring i synet på uddannelsernes faglighed består i at ændre fagets forudsætning fra at være; "hvad en lærer skal undervise i", til; "hvad en elev eller studerende skal lære". Det indebærer en stadig mere udtalt fokusering på det udbytte, der opnås frem for at lægge vægt på de emner, der er gennemgået og det materiale, der er anvendt. Den styrende værdi i konstruktionen af "adaptiv faglighed" hviler derfor på "kunsten at lære" og "indsigten i læringens udbytte". Dermed sker der en ændring af de læringsprincipper, der finder anvendelse i den faglige kompetenceudvikling: Individuelt betonede forstærkningsmekanismer I og med at læring og især den individuelt tilpassede læring, bliver et omdrejningspunkt, åbner det for, at fagene må finde en større variation af indgange til den enkeltes læring i det bestemte fag. Forstærkning opstår gennem differentiering, således at et fagligt emne nu tilrettelægges efter den enkelte studerendes "læringsprofil". Det kan forstås således, at én studerende bedst lærer gennem en logisk-rationel tilgang til emnet, mens en anden har brug for en mere rumlig eller symbolsk tilgang, og endnu andre har en praktisk-håndværkspræget tilgang. I kølvandet på dette opstår helt naturligt individuelt betonede vurderingssystemer, der har det formål at skabe en mere præcis indsigt i den enkelte studerendes præstationer. Evaluering skifter fra at være en eftervurdering til at blive en procesvurdering. Der opstår hvad englænderne kalder "learner driven learning". 53
54 Konstruktivistisk tilgang til faglighed Projektarbejdsformen, som har fået stor udbredelse i de senere år, kan betragtes som et symbol på den tværgående brydning med klassiske fagdiscipliner. Det faglige indhold er ikke længere taget for givet eller præciseret i fuldstændige termer og standarder. Projektets natur er, at det bliver til i en konstruktion, der oftest består af brudstykker fra flere faglige discipliner. Det holdes sammen af kravet om vidensrelevans, og det udvikles på baggrund af en arbejdsproces, hvor en høj grad af involvering af de studerende er en forudsætning. Projektet er sjældent i stand til at leve op til faglige discipliners krav. Til gengæld konstruerer projektet en ny faglig virkelighed. Faglighed som design At udvikle en "adaptiv" faglighed stiller store krav til uddannelsesinstitutionens organisation og især til lærernes evne til samarbejde og teamwork. Når faglighed ikke længere er givet eller kan betjene sig af en faglig tradition, må den designes. Design består i en sammenhæng af: • klare målformuleringer for faget; • afklaring af bredde og dybde i arbejdet med faget; • fagets integration med andre fag via projekter; • fagets differentiering i forhold til de studerendes "læringsprofil"; • afklaring af relevanskriterier for arbejdet med faget. Kampen om uddannelsessystemets faglighed I videnssamfundet bliver uddannelsessystemets faglige opbygning konstant sat under pres og til diskussion. Netop uddannelsernes faglige opbygning og indhold er et kampfelt, hvor man i international sammenhæng kan se en række brydninger: Basisfaglighed versus læringsevne som fagligt grundvilkår I international sammenhæng drejer diskussionen på grundskoleområdet sig om, hvor bred en vifte af faglighed skoler skal beskæftige sig med. På den ene side er der de tilhængere, der peger på, at skolen skal koncentrere sig om nøglefaglighederne; læsning, skrivning og regning. Deres synspunkt er, at skolen overbebyrdes med et stadigt voksende krav om nye fagområder og emner og bebyrdes i en sådan grad, at nøglefagene lider under det. Det er en bevægelse tilbage til basis, og hvor nye fag eller faglige emneområder kritisk må begrænses. Heroverfor står en voksende gruppe, der understreger, at faglighed må lade sig styre af, at børn og unge lever under betingelser, der som følge af den teknologiske og globale udvikling er i stærk forandring. Her betones den faglige udvikling som udviklingen af processuelle og kognitive evner fremfor faktuel viden. Værdier og formålsbestemthed afløser som styrende værdi den traditionsbundne og standardiserede form for viden og færdigheder.
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4: 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7: Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8: står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12: 10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15: Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17: støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19: med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21: Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23: forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25: den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29: Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31: Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33: Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35: flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39: uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105:
teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107:
nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109:
datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111:
Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113:
Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115:
lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117:
Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119:
Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121:
kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123:
Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125:
med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127:
Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129:
Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131:
lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133:
oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135:
Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?