Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Hvad er kernefagligheden
i tværfaglighed?
138
af Karen Sjørup, prorektor ved Roskilde
Universitetscenter
Ifølge en nyere undersøgelse af kvaliteten i universitetsundervisning
ønsker universitetsstuderende
i dag at studere noget, som giver personlig
mening for dem. De studerer mere efter interesse
end efter, hvad det siden skal kunne bruges til.
De ønsker ikke at lære paratviden, for som de
siger: det kan man da bare slå op i en bog. De
tager stilling, ønsker at orientere sig selvstændigt
og er påpasselige med hvad de vil tilegne sig.
Denne type af moderne studerende fravælger ofte
eksakte og specialiserede fag, vælger mere generalistprægede
fag, og de accepterer ikke faglige
autoriteter.
Tværfaglighed og problembaseret læring er begreber,
som let forstås af disse moderne studerende.
Det er evident for dem, at de mange enkeltfagligheder,
de har mødt i tidligere skoleforløb, nu skal
instrumentaliseres som redskaber til at udvikle
viden med udgangspunkt i den personlige erkendelsesinteresse
og omverdensforståelse.
Tværfaglighed er imidlertid mere end blot et let
fordøjeligt tag selv bord af færdigretter, den stiller
faktisk meget store krav til universitetslærernes
evne til at formidle det mindre let fordøjelige
og det ikke umiddelbare omsætbare. Tværfaglighed
vinder frem i mange sammenhænge i disse år
og umiddelbart kunne det jo se ud som om en
modsætning til begrebet kernefaglighed. Men
situationen er snarere, at næsten alle fagligheder
er opstået som en fusion mellem tidligere fagligheder,
såsom statskundskab som en fusion mellem
politologi, økonomi og sociologi, ligesom
sociologi blot et par årtier før udrandt af en
række andre tidligere kernefagligheder. Eksempler
på sådanne er RUC's største trækplastre i
disse år: kommunikation og forvaltning, der er
opstået som fusioner af en række enkeltfagligheder
som sociologi, tekstvidenskab, jura, økonomi
m.m.
Den store tilstrømning til netop disse fag kan jo
så ses dels som en reaktion til tidligere skoleformers
opsplitning af disse emner i enkeltfagligheder
og dels som en udtryk for fremvæksten af nye
arbejdsfelter for akademikere i national og international
forvaltning på en række områder samt i
hele informationssektoren. Som helhed ser vi