Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

vil de fleste også gerne være gode undervisere, og undersøgelser i ind- og udland viser, at det store flertal af universitetslærere foretrækker kombinationen af forskning og undervisning frem for at være fuldtids forskere. Men forskningen er for de fleste det absolut vigtigste, og det præger naturligvis det faglige perspektiv, som lærerne anlægger i undervisningen. Det er ganske vist i overensstemmelse med idealet om forskningsbaseret undervisning, men kan rumme problemer i forhold til de studerendes uddannelsesmæssige perspektiv. De studerendes faglige perspektiv er rettet mod den uddannelsesmæssige helhed og mod en efterfølgende faglig praksis i erhverv. Lærernes perspektiv kan i den sammenhæng forekomme mindre relevant. En lignende problemstilling findes i nogle af de mellemlange uddannelser, f.eks. i læreruddannelsen, hvor studerende ofte efterlyser mere markante fagdidaktiske vinkler og højere grad af "folkeskolerelevans". Et bidrag til løsning af disse "perspektivproblemer" kan være at give lærerne incitamenter til at anlægge faglige perspektiver, der i højere grad er på linje med de studerendes. I de forskningsbaserede uddannelser kan man give lærerne incitamenter i form af f.eks. forfremmelsesmuligheder til at lægge større vægt på undervisning sammenlignet med forskning. Man kan i højere grad ind- drage lærere, der praktiserer faget professionelt også på andre måder end som forskere. Det gøres ganske vist i dag i de fleste uddannelser, men betragtes ofte som en nødløsning, fordi man ikke har penge til at lade al undervisningen varetage af forskende lærere, og det er ofte forbundet med dårlige løn- og ansættelsesvilkår. Her kunne de øvrige LVU-uddannelser lade sig inspirere af lægeuddannelsen, hvor man har kliniske lektorer og professorer, som samtidig med deres undervisning arbejder på et hospital. I de mellemlange uddannelser kunne man skabe bedre vilkår for, at lærerne samtidig med deres undervisning praktiserer professionen, f.eks. for lærerseminariernes vedkommende ved at seminarielærerne har timer i folkeskolen. Konklusion På baggrund af ovenstående anbefaler jeg, at der gøres følgende for at videreudvikle fagligheden i de videregående uddannelser: • De enkelte uddannelser definerer en kernefaglighed, forstået som det faglige indhold, der er af så afgørende betydning for en uddannelses identitet og niveau, at den er en nødvendig del af uddannelsen. • De studerendes muligheder for at vælge moduler fra forskellige uddannelsesinstitutioner i ind- og udland lettes. 95
96 • Der etableres kompetente organer, der kan tage stilling til den faglige kvalitet i nye, kreative kombinationsuddannelser. • Der gennemføres undersøgelser af, hvad studerende faktisk tilegner sig af faglig kun- nen, og udviklingsarbejder for at bedre studerendes udbytte. • Der gives lærerne incitamenter til at udvikle et perspektiv på deres faglighed, som er tættere på de studerendes perspektiv.
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141: efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145: grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?