Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Kernen i dansk
142
af Finn Hauberg Mortensen, professor ved Syddansk
Universitet
Jeg har spist et æble
Jeg vil forsøge en afgrænsning af ‘kernefaglighed’.
Hensigten er ikke at udtømme begrebet, men at
få afsæt for det egentlige ærinde: at give et
(hastigt) signalement af kernefagligheden i dansk
især i de videregående uddannelser. Til en begyndelse
må jeg indrømme, at jeg hverken kender
begrebets oprindelse eller den konkrete sammenhæng
gennem hvilken det på kort tid er blevet
vehikel for dansk uddannelsespolitik og -planlægning.
I den sammenhæng har der ikke været
hjælp at hente i de gængse opslagsværker, hvilket
bekræfter formodningen om, at begrebet er nyt
på dansk (har ikke kunnet frekventere sidste version
af Nye ord i dansk). Umiddelbart vil jeg
gætte på, at det som mange aktuelle begreber er
oversat fra engelsk ‘core curiculum’ dvs. den del
af et givet fag, som er obligatorisk eller fælles for
en given gruppe af elever eller studenter.
‘Core’ betyder både kernen i visse frugter, herunder
æbler, og den centrale del af en genstand eller
et fænomen. Tilsvarende har vi på dansk ‘kerne’
både i konkret betydning (bl.a. om kernen i en
frugt) og i overført betydning om det, der er vigtigst
og af særlig værdi. Da pudlen under sine
besværgelser omdannes til Mephistopheles, siger
Faust i J.W. Goethes Faust 1 (1808): “Das also
war des Pudels Kern!” Herfra har vi på dansk
udtrykket ‘Pudlens kerne’, dvs. sagens kerne eller
mest væsentlige egenskaber, som pludselig afsløres.
Disse egenskaber kan da være væsentlige af
to årsager, som naturligvis har indre forbindelse,
men som ikke er identiske. Kernen opfattes som
spiren til eller kimformen for det nye. Men kernen
kan også være udtryk for fuld udvikling,
kraft, styrke eller essens.
For at vende tilbage til det æble, jeg lige har
spist, og til frugtmetaforikken: Nu er kernehuset
smidt ud og frugtkødet spist. Det er galt, set fra
et æblesynspunkt. Æblets kerne er forudsætning
for et nyt træ og dermed for et nye æble. Dets
frugtkød er altså et resultat af kernens vækst,
men når æblet falder på jorden, så er det rådne
frugtkød næring for den spire, som kernen kan
levere. I videnssamfundet udvikler de humanistiske
fag sig ikke blot lineært og videnskumulerende.
De må bestandig spørge til deres