Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

lemstillinger og projektgrupper med deltagere
fra forskellige områder (fx design, materialeforskning
og økonomi).
Der er naturligvis en vis, naturlig tidsmæssig følge
i indlæringen af disse ting. Inden- og udenlandske
erfaringer viser, at der er en betydelig
synergieffekt ved at trække forskellige aspekter så
langt frem i uddannelsesforløbet som muligt,
men også, at det er vigtigt, at man ikke forvirrer
de studerende med for mange og varierede fagudbud
på en gang.
Om generelle kompetencebeskrivelser
og rettidig indlæring
En beskrivelse af kompetencer uden en præcisering
af, hvorledes man vil forholde sig til, om de
er til stede, er helt tom. Derfor må fastsættelse af
mål for undervisning også inddrage spørgsmålet
om evalueringer. Lad os tage et eksempel, hvor
man på trods af en forholdsvis ambitiøs målsætning,
har set en stadig nedgang i det faglige
niveau. Der er tale om problemet omkring regnefærdigheder
i/ved afgang fra folkeskolen. På trods
af, at problemet har været diskuteret ivrigt i mere
end 20 år, er de manglende regnefærdigheder i
skolesystemet stadigt et primært problem. I folkeskolen
findes der vejledende læseplaner, men
den eneste bindende forskrift om fx regnefærdigheder
er således: "Gennem aktiviteter, der er relevante
for eleverne, skal opnås færdighed i: at
anvende tal (og i) at beskrive størrelser ved
måling og beregning." Og om evaluering kan
man læse i 'Faghæftet Matematik': "Undervisningen
er lærerens ansvar. Det er derfor læreren,
der sætter målene for undervisningen .... På
samme måde er det læreren, der alene eller sammen
med andre lærere evaluerer undervisningen."
Selv om udsagnene er revet ud af en sammenhæng,
understreger de fraværet af klare, nedfældede
mål for, hvor godt eleverne forventes at
være til at regne, læse, skrive etc. efter forskellige
klassetrin. Det ville ikke være vanskeligt at opstille
sådanne mål, og det ville ikke være vanskeligt
at konstatere, hvorvidt de var nået ved hjælp af
standardiserede prøver og tests, men man har
altså fravalgt disse muligheder med en dårligere
indlæring til følge i de tidlige klassetrin, og dette
indhentes ikke senere.
Sagt på jævnt dansk: Alting har sin tid og - kunne
man tilføje - tager sin tid. Hvis man ikke
lærer brøkregning tidligt i skoleforløbet, vil alt
for mange aldrig lære det. Dette skaber store problemer
for en lang række elever fra folkeskolen,
der går videre i gymnasiet, hvor man bygger oven
på sådanne færdigheder og ikke har tid til at tage
emnerne op igen. Ved udgangen fra gymnasiet
har man derfor heller ikke lært dem. Ved medicinstudiet
ved Københavns Universitet har man
fx kunnet konstatere, at mellem hver tredje og
hver fjerde studerende i en undersøgelse ikke
kunne løse simple brøk- og procentregningsopgaver.
Og her taler vi altså om studerende, der
129