Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

tilgodese de skiftende behov på arbejdsmarkedet,
herunder bl.a. behovet for nye professionsbacheloruddannelser
inden for erhvervsområder i
vækst som eksempelvis IT- og servicesektoren.
Hensigten er, at uddannelserne skal bevare deres
professions- og praksisorienterede sigte, hvilket
skal kombineres med, at uddannelserne fremover
skal give mulighed for mere tværgående perspektiver
og sammenhænge, såvel i den enkelte
uddannelse som for hele feltet af mellemlange
videregående uddannelser.
Den igangværende reform af de mellemlange
sundhedsuddannelser retter sig blandt andet
mod en afklaring af, på hvilke måder man kan
tilføre tværfaglighed i de enkelte uddannelser.
Reformen af de korte videregående uddannelser
medførte, at ca. 75 uddannelser blev reduceret
til 12. De nye uddannelser dækker hver for sig
et bredere arbejdsmarked (behovsområde), og de
giver samtidig de færdiguddannede “national
kompetence”, som løbende vil kunne udvikles
inden for behovsområdet. KVU-reformen er -
som de øvrige reformer - udtryk for en tilpasning
til arbejdsmarkedets behov, hvor den enkelte
uddannelse retter sig mod et betydeligt bredere
arbejdsmarked end tilfældet var før reformen.
Uddannelsernes mere brede sigte understreges
også af, at uddannelser med samme titel ikke
nødvendigvis dækker over det samme faglige
indhold. Den institutionelle tilpasning af det
faglige indhold til forholdene på arbejdsmarkedet
har ofte en lokal dimension.
Faglighed og de
studerendes valg
Ligesom arbejdsmarkedet hører også de studerende
til de væsentlige dynamiske faktorer i de
videregående uddannelsers faglighed. De studerende
øver stor indirekte indflydelse gennem
deres valg af uddannelse og en stor direkte indflydelse
gennem deres deltagelse i de styrende og
rådgivende organer på en uddannelsesinstitution.
Undersøgelser har gennem de senere år peget på
nye tendenser i de studerendes opfattelse af de
videregående uddannelser og deres indhold. De
studerende opfører sig i stigende grad som kritiske
og rationelle forbrugere. Unge vælger videregående
uddannelse ud fra det udbud, som set fra
deres personlige perspektiv ser mest interessant
ud.
En dansk undersøgelse, der blev offentliggjort
for nylig, viste, at ca. halvdelen af de unge i de
gymnasiale uddannelser ønsker mulighed for selv
at kunne konstruere deres helt egen uddannelse.
Typisk vil de vælge en lang videregående uddannelse,
og de ønsker ikke at være begrænset af at
skulle vælge mellem færdigt strukturerede pakker
af veldefinerede og tilrettelagte studieforløb. De
63