Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

efterspørgslen snarere på generalister end på specialister, sags-orientering snarere end fag-orientering. Og der vil da også automatisk opstå en forsvarsreaktion fra de oprindelige fagligheder: Fører det ikke til faglig forfladigelse, er tværfaglighed ikke det samme som almindeligheder og filosofisk lommeuld, eller måske endnu værre en politisk slåen mønt på faget. Tværfaglighed eller tværvidenskabelighed er imidlertid mange forskellige ting. På RUC dyrker vi mindst tre forskellige former: På basisuddannelserne, hvor der arbejdes projekt og problemorienteret udfra mindst 4 forskellige faglige dimensioner eller enkeltfagligheder, dyrkes én form. På kombinationsuddannelserne, hvor to kernefagligheder kombineres af den enkelte studerende i kraft af en flydende kombination enten i det enkelte semester eller i forlængelse af hinanden, dyrker man den næste og endelig i enkelt-uddannelser som tek-sam, forvaltning, kommunikation eller sprog- og kulturmødestudier, der er fusioner af eksisterende enkeltfagligheder, dyrkes en tredje. Tanken er, at den studerende i løbet af studiet nærmer sig en specialisering, som ikke nødvendigvis følger traditionelle kernefagligheder. Men at der altid er en potentiel konflikt med en enkeltfaglig bredde og dybde er evident. Ofte fører det til, at fag, der i særlig grad forudsætter en grundlæggende specialviden, vælges fra. Men hvad er da kernefag og bør disse fag have en særlig monopoliseret stilling i forhold til forvalt- ningen af samfundets videns-arv? Bør den fokus på kernefagligheder, som er princippet for folkeskole og gymnasieuddannelse også være det for universiteter? Eller bør der omvendt være overensstemmelse mellem videnskabsfag og studiefag. Jeg mener, at der bør være en sådan overensstemmelse - i det mindste på universitetsniveauet - hvor den forskningsbaserede undervisning bør betyde, at undervisningen og uddannelsesstrukturen udvikler sig i gensidig inspiration og stadig dialog med forskningsfelterne. Selv om hele vores skolelærdom har givet os en fast forankret opfattelse af at fag er og en gang givet som sådan, at fag stort set kan læses ud fra de samme bøger som vore forældre, så ser vi i disse år en kraftig udvikling af universitetsfagene på områder, som ikke er eller kun er sparsomt repræsenteret i folkeskolens og gymnasiets udbud. Det gælder således især en voldsom udvikling i alle de samfundsvidenskabelige fag samt en ændring af de humanistiske fag bort fra fokuseringen på sprogfag mod en fokusering på kultur og informationsfag. Der breder sig i dag blandt universitetsfolk en socialkonstruktivistisk opfattelse, der indebærer, at fag ikke betragtes som naturlige entiteter, de er derimod er 'diskurser' historisk groet frem af konkrete vilkår og omstændigheder, og at tilsvarende de magt og autoritetsstrukturer, der er knyttet til fagene har den samme begrænsede og begrænsede karakter. Det gælder således for de fleste aktuelle universitetsfag, at de er opstået i 139
140 løbet af det 20 årh., mange endda meget sent i århundredet og at mange fag har meget stor vanskelighed med klart at afgrænse sig til andre fag. Man kan blot tænke på fag som kultursociologi, sociologi, antropologi, etnologi og folkemindevidenskab, som i bedste fald har særdeles glidende overgange indbyrdes. Mens mere eksakte fag som matematik eller fysik har langt nemmere ved at finde sine kernebegreber og sit metodegrundlag, men til gengæld langt hyppigere dyrkes i anvendt form i samarbejde med andre praktiske erkendelsesformer. Nogle få fag er opstået blot fordi man måtte adskille to konkurrerende professorer i hver deres institut og hver deres udlægning af faget. Atter andre fag, har i Danmark fået sin helt egen betegnelse, f.eks. datalogi, som ved andre universiteter dyrkes som computer science, informatik, informationsvidenskab m.m. Således er fag også magtbastioner, et signal om et særligt ejendomsforhold eller en inklusion, der så samtidig indebærer en eksklusion af evt. andre fagfolk, som måtte gøre krav på definitionsretten til faget. Men for så vidt som enkeltfag gennem en længere årrække har produceret kandidater, etableret universitetsinstitutter, manifesteret sin forskningstradition gennem disputatser, ph.d.afhandlinger og fagtidskrifter og afgrænset sig med relevanskriterier for accepterede emner og metoder, får faget sin egen historie og dermed identitet. Det er imidlertid en identitet, som hele tiden må udfordres og lade sig udfordre, hvis faget skal bevare sin dynamik og forankring i de konkrete historiske betingelser. En åbenhed overfor tværfaglighed er således en forudsætning for, at der kan eksistere en dynamisk udvikling af videnskabsfelterne i takt med den sociale og økonomiske udvikling. En stor del af den meget store interesse, der i 1960'erne var for de polytekniske videnskabsfelter tilfalder i dag kommunikations og informationsområdet. I konsekvens af dette, burde man, snarere end at forsøge at tvinge de unge til at læse tekniske fag ved at begrænse optaget på de humanistiske fag, sådan som det foreslås af Dansk Industri, tænke i dynamiske fusioner med disse mere humanistisk orienterede kommunikations- og kulturfag. Samtidig må man jo også konstatere at kernefagligheder, som betragter sig selv som velafgrænsede enheder i dag i stigende grad betjener sig af tilgrænsede kernefagligheder. Således kan man som sociolog konstatere, at sociologi indgår som en væsentlig tilgang i så forskellige kernefagligheder som farmaci, medicin og teologi. Dermed er også sagt, at løsningen af det videnskabelige problem sjældent kan lade sig gøre ved udelukkende at betjene sig af et enkelt fags teorier og metoder, og hvis man ikke anerkender dette, opnår man hyppigt at dele af forskningsprojektet bliver det rene amatørarbejde.
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47:
Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49:
grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51:
af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53:
I international sammenhæng er der
Page 54 and 55:
Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57:
Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59:
søgelser, nationalt og internation
Page 60:
seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64:
4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66:
64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68:
66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70:
68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72:
70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74:
72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76:
74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78:
76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80:
78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85:
Bilag
Page 86 and 87:
uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145: grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147: en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149: jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151: der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153: mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155: Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157: dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160: Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162: 160 tional humanities areas. The ab
Page 163: 162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?