Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

dialog med det anderledes i tid og rum, forholde sig både kritisk og konstruktivt, identificere sig, frigøre sig fra bindinger (herunder evnen til at musealisere traditioner), etablere fællesskab. Når faget i første række er konstitueret som et sprog- og litteraturfag, vil nogle af Statens Humanistiske Forskningsråds 6 dimensioner og nogle kombinationer mellem dem normalt være mere vigtige end andre, skønt kombinationerne vil veksle en del fra område til område. Man kan rejse spørgsmålet om disse dimensioner i forhold til faget dansk kan anskues som sidestillede eller om de uden at det nævnes i rådets tekst kan opfattes som hierarkiserede. Jeg vil mene, at nogle af dem er overordnet de andre. Delkonklusion: Afsnittet søger en bestemmelse af fagets genstandsområder og tilgange efter at dets centrale felter er afgrænset som sprog og litteratur. Spørgsmålet er, hvilke problem- og genstandsfelter i sprog og litteratur og hvilke analytiske greb, som skal prioriteres, fordi de på baggrund af drøftelsen synes centrale og mulighedsrige. I fagets primære genstandsområde, sprog og litteratur, skelnes mellem talesprog, skriftsprog og refleksion, som kan forekomme produktivt, receptivt eller som oftest i form af en produktiv reception eller receptiv produktion. Disse aktiviteter kan studeres synkront og diakront. Da dansk er et humanistisk fag, må en fortegnelse over typiske dimensioner i sådanne fag være relevant for en forståelse af fagets kerne. I den forbindelse drøftes det, hvilke former for viden, færdigheder og indsigt, faget kan og bør stå for. Det er min opfattelse, at både fagets udøvere, studerende og det selv ville vinde, hvis man profilerede det mere klart i forhold til dets ‘kernefaglighed’. Med afsæt i det ovenstående står jeg gerne til rådighed med mere konkrete forslag. Ny helhed? Til sidst vil jeg vende tilbage til spørgsmålet om en mulig etablering af en ny helhedsforståelse. Jeg har i anden sammenhæng søgt at begrunde et forskningsprojekt om Villy Sørensen, hvor jeg prøver at udforme og teste en sådan ny helhedsforståelse – i første omgang på et kompliceret forfatterskab, som rummer både fiktion og non-fiktion. Hvad angår den faglige helhedsforståelse skal jeg her blot resumere, at den velkendte dobbelthed mellem en synkron og en diakron analyseform synes at kunne lade sig udvikle, således at den danner et filosofisk velargumenteret (fra Kant og fremad) nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for en ny slags analyse af litteratur, hvor nykritikkens og den idealistiske historismes pædagogiske fortrin synes at kunne blive bevaret, hvor de tidligere nævnte dimensioner i humaniora og dobbelthederne mellem produktion og reception kan indgå ligesom skellet mellem fiktivitet og fakticitet, og hvor det yderligere er muligt at stille skarpt, dels på kunstens værker som modsætning 155
156 til de i øvrigt foreliggende ‘ting’, dels på forskellen mellem de tre hovedgenrer og endelig på forskellen mellem den æstetiske, den etiske og den religiøse hhv. videnskabelige omverdensforståelse. Det skitserede eksperiment med en ny forståelse af kendte kategorier i faget er endnu ikke gennemført, så jeg må tage forbehold specielt vedr. det sproglige, der som det ses i udredningen dog er søgt inddraget. Modellen forekommer mig imidlertid at give så mange pointer fra sig, at den nærmere bør udvikles. Jeg har udarbejdet den til brug for min forskning, men har her lagt den frem i den overbevisning, at en evt. afvisning af dens kategorier og sammenhænge ikke i sig selv vil invalidere det foranstående forsøg på at udrede ‘kernefagligheden’ i dansk. Delkonklusion: Et forsøg på en ny helhedsforståelse af danskfaget fremlægges. Indsatsområder Jeg er ikke blevet bedt om at foreslå særlige indsatsområder. Som et NB vil jeg alligevel konkretisere ovenstående og tidligere skriverier ved at nævne nogle tiltag, som jeg mener har betydning for danskfaget på de videregående uddannelser og for de skoleformer, som nærmest er knyttet hertil: Jeg har i Faget dansk - kronologiske, systematiskre og utopiske funderinger (2000) nævnt en række, konkrete muligheder for at give danskfaget en (mere) globaliseret indretning, herunder den inspiration, man kan hente ved at se den hjemlige litteratur gennem udlandets reception af den. En sådan kursændring vil have konsekvenser også for danskfaget i de videregående uddannelser. Jeg skal ikke repetere, men blot tilføje, at der heri for så vidt angår det litterære stof ligger spørgsmål både om oversat verdenslitteratur, om en ny forståelse af den nordiske dimension og om en inddragelse af den multikulturelle virkelighed, som skolen befinder sig i. En forskningsmæssig indsats i forskellige dele af, hvad man under ét kan kalde danskfagets didaktik er yderst påkrævet dette fags samfundsmæssige og individuelle betydning taget i betragtning. Man burde her etablere et satsningsområde som udbygning af DIG’s allerede foretagne prioritering af undersøgelser af den skriftlige dimension og af litteraturpædagogikken. Hvis man betragter ‘dansk på tværs’ gennem skoleforløbet, forekommer folkeskolens ældste klasser samt dele af erhvervsuddannelserne – samt de pågældende læreres forberedelse hertil – mest problematisk (jf. bl.a. Danskfagets didaktik). Fagforeningsmæssigt og uddannelsesmæssigt er det vanskeligt at forestille sig noget i Danmark svarende til mellemstadielærerne i Sverige, men der mangler en særlig fagkompetence ifht. klassetrinnene 6-10. Delkonklusion: Tre konkrete forslag til indsatsområder fremsættes.
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47:
Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49:
grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51:
af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53:
I international sammenhæng er der
Page 54 and 55:
Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57:
Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59:
søgelser, nationalt og internation
Page 60:
seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64:
4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66:
64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68:
66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70:
68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72:
70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74:
72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76:
74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78:
76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80:
78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85:
Bilag
Page 86 and 87:
uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91:
meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93:
på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95:
gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97:
vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99:
Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101:
og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103:
vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105:
teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141: efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145: grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147: en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149: jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151: der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153: mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155: Heri ligger også en mulighed for a
Page 159 and 160: Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162: 160 tional humanities areas. The ab
Page 163: 162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?