Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
med <strong>for</strong>del kunne placeres i en fælles del af faget.<br />
For mange liniefag havde udviklingen givet mulighed<br />
<strong>for</strong> en klarere <strong>for</strong>mulering af en didaktik <strong>for</strong><br />
faget, og begrebet fagdidaktik bliver knæsat som et<br />
mere eller mindre veldefineret begreb. Man kan vel<br />
med rette sige, at det særligt karakteristiske ved et<br />
fag i læreruddannelsen til <strong>for</strong>skel fra et fag i en<br />
universitetsuddannelse netop er fagdidaktikken.<br />
På en vis måde bliver seminariefaglighed således<br />
lig med fag plus fagdidaktik.<br />
Allerede i 1987 nedsættes der et udvalg med sigte<br />
på en ny læreruddannelseslov. Med større eller<br />
mindre ret blev der i debatten om læreruddannelsen,<br />
ikke mindst fra universiteternes side, påstået,<br />
at seminariefaglighed blot dækkede over a-faglighed.<br />
Der var i læreruddannelsen en frygt <strong>for</strong>, at<br />
denne kritik skulle blive anledningen til, at dansk<br />
læreruddannelse i fremtiden blot skulle være en<br />
specialisering inden <strong>for</strong> relevante universitetsstudier.<br />
Det ville i givet fald især betyde store ændringer<br />
af liniefagsbegrebet i uddannelsen. Man kunne<br />
frygte, at den faglige <strong>for</strong>beredelse af læreren til<br />
opgaven i skolen ville finde sted som en del af et<br />
universitetsstudium, medens det særegne i fagdidaktikken<br />
og det pædagogiske fagområde skulle<br />
udgøre det professionsrettede. I en vis <strong>for</strong>stand en<br />
venden tilbage til 60'ernes tænkning, denne gang<br />
dog med omvendt <strong>for</strong>tegn.<br />
Resultatet, som det kom til at <strong>for</strong>eligge i den lidet<br />
holdbare 1991-lovgivning om læreruddannelsen,<br />
blev en opdeling af uddannelsen i en breddedel<br />
og en dybdedel.<br />
Breddedelen som en <strong>for</strong>tsat imødekommelse af<br />
folkeskolens behov <strong>for</strong> en lærer, der kunne påtage<br />
sig undervisning i en vifte af almindelige skolefag.<br />
Dog som noget nyt to fag, historie/samfundsfag<br />
og naturfag, uden egentligt professionssigte, men<br />
alt efter temperament med et dannelsesperspektiv<br />
eller ud fra en erkendelse af, at den studerendes<br />
møde med et fag i sit tidligere uddannelses<strong>for</strong>løb<br />
kan udgøre et inadækvat valggrundlag med sigte<br />
på den fremtidige profession.<br />
Dybdedelen videreførte den 25 år gamle tradition<br />
<strong>for</strong> akademisk tænkning om læreruddannelsen. I<br />
liniefagene stadfæstedes fagdidaktikken som det<br />
særegne ved læreruddannelsen og inden <strong>for</strong> det<br />
pædagogiske fagområde blev der endeligt gjort op<br />
med metodologiske og teknologiske reminiscenser<br />
gennem faget almen didaktik. I denne del blev<br />
det som noget nyt fastlagt, at fagene skulle have<br />
et <strong>for</strong> den enkelte studerende selvvalgt område,<br />
samt at fagene skulle studeres under anvendelse af<br />
viden på videnskabeligt niveau. I en vis <strong>for</strong>stand<br />
er selvstændiggørelsen i <strong>for</strong>hold til videnskabsfagene<br />
hermed fuldbyrdet.<br />
Denne tilsyneladende sejr skulle imidlertid vise sig<br />
at være en pyrrhussejr. Mange omstændigheders<br />
tilfældige samtidighed betød i midten af 1990'erne,<br />
at der blev stillet alvorlige spørgsmålstegn ved fol-<br />
123