Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

uddannelsessystemet, fordi man kun i ringe grad er hæmmet af en traditionel fagstruktur. Samtidig gør det også udfordringen i at videreudvikle og tilpasse indholdet i uddannelserne større og vanskeligere, fordi man kun i begrænset omfang kan hente støtte og vejledning i etablerede forestillinger om fag og deres indhold. Faglighed og arbejdsmarked Forholdet til arbejdsmarkedet er fundamentalt for fagligheden i de videregående uddannelser. Uddannelserne må tilpasse deres faglige indhold til ændringer på arbejdsmarkedet, og det gælder også selv om uddannelserne og den evt. tilknyttede forskning naturligvis har andre væsentlige opgaver end at forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft. Generelt forbereder de videregående uddannelser i mindre grad end tidligere til bestemte veldefinerede karriereforløb, hvor hovedparten af kandidaterne udfører samme type arbejde med indholdsmæssig nær relation til uddannelserne gennem hele deres arbejdsliv. De fleste uddannelser har måttet rette sig mod et bredere arbejdsmarked, og en stigende andel af deres kandidater kommer til at arbejde inden mere end ét område i løbet af deres arbejdsliv, herunder med områder med mindre indholdsmæssig forbindelse til uddannelsen. Sideløbende med ændringerne på arbejdsmarkedet er der udviklet en ny forståelse af sammenhængen mellem faglig viden og praksis i pro- fessionerne. Professionspraksis opfattes ikke længere i så høj grad som anvendelse af faglig viden. Den faglige viden ses snarere som et potentiale, der muliggør, at man anskuer problemer i nogle bestemte perspektiver og dermed er mere åben for bestemte løsningsmuligheder end folk, der ikke har den samme faglig kompetence. Den faglige videns forhold til praksis er snarere konceptuel end instrumentel, som det er blevet udtrykt. Dermed er der en mindre tæt forbindelse mellem faglig viden og professionel praksis. Denne udvikling har været i gang gennem de sidste 30 år. Uddannelsernes reaktion har været en række forskellige ændringer i struktur og faglige profil: Valgfrihed: Mange uddannelser har indført flere valgmuligheder, således at de studerende i højere grad kan sammensætte deres uddannelse på tværs af traditionelle faggrænser. Mest radikalt et det gjort med opbygningen af modulsystemerne på DTU og KVL, hvor de studerende selv sammensætter deres uddannelse ud fra et meget stort antal kurser, der udbydes i et centralt kursuskatalog. De allerfleste videregående uddannelser har i dag større eller mindre grad af valgfrihed for de studerende. Tværfaglighed: Også tværfagligheden er blevet et træk ved mange videregående uddannelser. Mest radikalt er det sket med basisuddannelserne i Roskilde og Aalborg. Der er endvidere oprettet 85
86 en række nye kombinationsuddannelser på tværs af traditionelle fagskel. Hvor de studerende har stor valgfrihed, er valgmulighederne som regel ikke begrænset til at ligge inden for et enkelt eller to fag. Generalistidentitet: Der er en almindelig tendens til at opfatte uddannelserne som givende nogle almene generalistkvalifikationer snarere end (eller i tillæg til) konkrete faglige kvalifikationer. Mest radikalt er generalistidentiteten udviklet i magisteruddannelserne, hvor man med afskaffelsen af identiteten som gymnasielæreruddannelse helt ophævede ethvert professionssigte. Det har været en nødvendighed at nydefinere de videregående uddannelsers faglighed på grund af ændringerne på arbejdsmarkedet og i forholdet mellem viden og professionspraksis. De nævnte ændringer har da også vist sig overlevelsesdygtige og frugtbare. I nogle henseender har ændringerne endda været for lidt vidtgående. De videregående uddannelser er stadig ufleksible og stive i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Et par eksempler: De fleste studerende oplever, at det er vanskeligt at få en uddannelsesinstitution til at anerkende moduler gennemført på en anden institution. På universiteterne er det studienævnene, der tager stilling til, om et modul gennemført på en anden institution kan godkendes som led i den uddannelse, studienævnet er ansvarlig for. Det er det almindelige indtryk fra de studerende, at de oplever det som vanskeligt at få en sådan anerkendelse, og at man skal overvinde store barrierer, hvis man skal sammensætte sin uddannelse af elementer fra forskellige institutioner. Studienævnene opfatter det som deres opgave at værne om netop deres uddannelses integritet, niveau og kvalitet, og de har en umiddelbar interesse i at sikre, at "deres" studerende gennemfører den størst mulige del af uddannelsen i studienævnets eget regi. Studienævnene har ikke noget incitament til at fremme det samlede systems fleksibilitet. De videregående uddannelser udsteder i dag kun eksamensbevis til studerende, der gennemfører et studieforløb, der i forvejen er anerkendt og beskrevet i studieordninger og lignende. Hvis studerende skulle ønske at skræddersy deres egen uddannelse på tværs af de foreskrevne studieforløb, kan de ikke få nogen institution til at udskrive et eksamensbevis, heller ikke selv om der måtte være god faglig og arbejdsmarkedsmæssig mening i den uddannelse, de har sammensat. Eksempelvis kunne man inden for grænseområdet idræt, psykologi og folkesundhed udmærket tænke sig et fagligt sammenhængende forløb, som ville give kandidaten gode muligheder på arbejdsmarkedet. Men ingen institution kan i dag udskrive et eksamensbevis til en studerende med en sådan kombination. Det er betænkeligt, ikke mindst set i lyset af at mange af nutidens
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39: uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?