Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

meningsfuldt og givende for den enkelte. Det
skal bidrage til den enkeltes personlige
udvikling og give den studerende adgang til
en spændende faglig verden og til at
beskæftige sig med noget interessant.
• Nutidens studerende accepterer ikke det
"rekrutprincip", der til en vis grad stadig
præger opbygningen af især de længerevarende
uddannelser: Starten er hård og
barsk, men står man det igennem, bliver man
efterhånden belønnet med noget mere spændende
studieindhold og med at blive optaget
i miljøet. De studerende forventer i dag i
stedet, at uddannelserne er spændende og
meningsfulde fra starten, og at man føler sig
velkommen fra den første dag.
• Studerende opfører sig som kritiske og
rationelle forbrugere, der vælger det udbud,
som set fra netop deres perspektiv forekommer
at være det mest tillokkende. Flere
undersøgelser af studievalget viser, at de fleste
studerende er meget velorienterede, inden de
træffer deres valg.
• De studerende føler ikke nogen større loyalitet
mod den uddannelsesinstitution, de har
valgt. Selv om man er indskrevet ved én
institution, føler man ingen grund til ikke at
tage moduler af uddannelsen ved en anden,
hvis der tilbydes noget interessant.
• Spørger man de studerende selv, vælger de
angiveligt uddannelse efter faglige interesser,
og kun en meget lille gruppe angiver at
tillægge beskæftigelsesmulighederne nogen
større betydning. En del humanistiske, samfundsvidenskabelige
og kunstneriske uddannelser
har da også haft et stabilt højt ansøger
tal gennem en årrække, selv om
beskæftigelsesudsigterne er begrænsede.
• Dog er der for professionsuddannelserne en
ret nøje sammenhæng mellem arbejdsmarked
og studenterinteresse. Eksempelvis var
ansøgertallene til folkeskolelæreruddannelsen
høje både i 1970'erne og -90'erne, da
beskæftigelsesudsigterne var gode, men i
bund i -80'erne, da antallet af jobs i
folkeskolen faldt med børnetallet. For flertallet
af de studerende har den senmoderne orientering
med det personlige projekt ikke
gjort arbejdsmarkedet ligegyldigt.
• Cirka halvdelen af de unge i de studieforberedende
uddannelser ønsker mulighed for
at skræddersy deres helt egen uddannelse. De
ønsker ikke at være begrænset til at skulle
vælge mellem færdigt strukturerede "pakker"
af veldefinerede og tilrettelagte studieforløb.
De ønsker ikke at være bundet til en bestemt
uddannelsesinstitution, et bestemt fag eller
profession eller en bestemt fremtidig karriere
på arbejdsmarkedet.
89