Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Artes Liberales og realfag
Ser man på undervisningens faglige indhold op
gennem tiderne, er der sket store ændringer fra
antikken til i dag. Dette gælder både fagenes
indhold og selve fagrækken. Udviklingen er
sket i ryk, og især i 1800-tallet sker der store
ændringer, som har været virkningsfulde op til
vores tid. Spørgsmålet, som man kan stille, er,
om vi i det videnssamfund, som efter manges
mening har afløst industrisamfundet, står i en
situation, hvor der kræves ændringer af lige så
dybgående karakter.
Arven fra antikken har været dominerende i
centrale dele af uddannelsessystemet, og den
har vist sig at være meget sejlivet, idet den har
kunnet holde nogle værdier op for enhver tid,
som tilsyneladende vanskeligt lod sig afvise.
Som tidligere nævnt skabtes skolerne oprindeligt
til folk, som ikke skulle arbejde, men som skulle
dannes til harmoniske mennesker. Skolerne var
således fra begyndelsen præget af en vis foragt for
erhvervsarbejde, og de sigtede ikke primært mod
en erhvervsfunktion. Arbejde var og blev slavearbejde.
Fagligheden stod ikke primært i den
økonomiske formålsrationalitets tjeneste. Den
var derimod et middel til menneskelig dannelse.
Selvom dette var den dominerende tendens i
datidens skolevæsen, må man ikke overse, at der
allerede hos de gamle grækere fandtes udbyggede
institutioner, hvor man uddannede folk til spe-
cielt komplicerede funktioner i samfundet: jura,
medicin og retorik. Man har således allerede på
dette tidspunkt i historien kendt til en professionsorienteret
faglighed til forskel fra den faglighed,
som udviklede sig til de såkaldt frie kunster,
og som er af mere almen karakter.
Fagrækken i hellenismens tidsperiode (ca.300 fvt.
- ca. 30 evt.) kom efterhånden til at bære betegnelsen
artes liberales (de frie kunster), og den
bestod af følgende syv fag: grammatik, dialektik
og retorik samt geometri, aritmetik, astronomi
og musik. Alt sammen kunster, som primært
skulle gavne den frie mands dannelse til et harmonisk
menneske. Det var således karakteristisk,
at fag som aritmetik og geometri var “dannelsesfag”
og ikke betragtedes i sammenhæng med
teknik og samfundsnytte i moderne forstand.
Denne fagrække holdt sig op gennem middelalderen,
hvor skolerne og uddannelserne skulle
tjene kirken, ikke mindst i dens kamp mod
kætterne. Artes liberales ansås for at være effektive
våben i denne kamp. Opdragelsen til arbejdsog
erhvervsliv hørte - undtagen for de særligt
komplicerede fags vedkommende - stadigvæk
ikke hjemme på undervisningsinstitutioner.
I en vis forstand kan man sige, at de idealer, som
gemmer sig bag undervisningen i artes liberales,
har holdt sig i det almene gymnasium og i universiteternes
magisteruddannelser. Dette skyldes
31