Lineær Algebra Differentialligninger
Lineær Algebra Differentialligninger
Lineær Algebra Differentialligninger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
88<br />
(symmetrien af H P (f) fremg˚ar af “Clairaut’s Sætning”, [S] s. 773 eller af<br />
formel (14) s. 715 i [EP], for tilfældet n = 2.)<br />
Denne matrix kan diagonaliseres, ifølge en berømt sætning, der kaldes<br />
Spektralsætningen, og som siger: “Enhver symmetrisk matrix kan diagonaliseres”;<br />
indgangene i den diagonaliserede matrix er netop egenværdierne,<br />
og de giver information om maxima og minimima p˚a følgende m˚ade:<br />
Hvis alle egenværdier for H P (f) er positive, har funktionen f et lokalt<br />
minimum i P. Hvis alle egenværdier er negative, har f et lokalt maximum i<br />
P. Hvis der b˚ade forekommer positive og negative egenværdier, har f ikke et<br />
lokalt ekstremum i P.<br />
Dette udsagn indeholder “second derivative test”, [S] s. 812. Polynomiet<br />
1/2H P (f) indg˚ar som 2.grads led i 2. grads “Taylor Polynomium i flere variable”,<br />
som omtalt i “Discovery Project” s. 821 i [S].<br />
Opgaver<br />
Opgave 1. Verificer (evt. v.hj. af lommeregner) Cauchy-Schwarz’ ulighed for de<br />
to vektorer i R 4 givet ved (1,2,3,4) og (2,3,4,5). Udregn ogs˚a vinklen mellem<br />
dem.<br />
Opgave 2. Verificer (evt. v.hj. af lommeregner) trekantsuligheden for de to vektorer<br />
i R 4 givet ved (1,2,3,4) og (2,3,4,5).<br />
Opgave 3. Betragt funktionen f(x,y,z) = 2x 2 + 2y 2 + 2z 2 − xz. Undersøg, om<br />
den antager et lokalt ekstremum i (0,0,0).<br />
Opgave 4. Betragt funktionen<br />
f(x,y,z) = 3x 2 + 2y 2 + z 2 + 4xy + 4yz.<br />
Vis, at gradientvektoren af f i origo O er nulvektoren. Undersøg, om funktionen<br />
f(x,y,z) antager et ekstremum i O. (Vink: den halve Hesse matrix i origo har<br />
bl.a. tallet 5 som egenværdi.)<br />
Opgave 5. Udregn vinklen mellem vektorerne (3,5,8) og (5,8,13).<br />
14 <strong>Lineær</strong> differentialligning<br />
Den lineære 1. ordens differentialligning er den simpleste. Men den spiller en<br />
stor rolle, da den i princippet nemt kan løses og løsningen kan bruges til at<br />
tilnærme løsningen af en mere vanskelig differentialligning. Den lineære differentialligning<br />
defineres rimeligt præcist og den lineære struktur af løsningsmængden<br />
angives. Ligningen med konstante koefficienter er separabel og<br />
løses ved integration. Den generelle ligning reduceres p˚a analog m˚ade og en<br />
samlet formel angives. Resultaterne anvendes p˚a en populær opgavetype.