eu som international aktør

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET 1.4. TEORI Der eksisterer tre overordnede sikkerhedspolitiske teorier, som kan belyse den international politik. Realismen, liberalismen og senere er reflektivismen også kaldet konstruktivismen, kommet til. Såvel realismen som liberalismen har i løbet af 1980’erne flyttet sig fra det oprindelige udgangspunkt, og de har vel i realiteten nærmet sig hinanden i f.m. neo– neo debatten. Realisterne satte sig oprindeligt som mål at erkende verdenen, ikke som den burde være, men som den var. Realisterne stræbte efter en empirisk videnskab, som satte begrebet magt snarere end begrebet ret i centrum. Realismen udviklede sig i løbet 1980’erne til den såkaldte neorealisme, som understregede, at kampen om magten stadig var det essentielle i samkvemmet mellem staterne. Staterne var hovedaktørerne, og hvad der foregik inde i staterne var uden betydning for staternes ageren på den internationale arena. Statens interesse – eller den nationale interesse – var det primære hensyn, som dikterede staternes handlinger indbyrdes. Desuden var magten ikke blot et middel men også et mål for den handlende stat. Tysk–amerikaneren Hans Morgenthau udtrykte det således: ”Et politisk system søger enten at bevare magten, at forøge sin magt eller at demonstrere sin magt” 2 Staten blev betragtet som en sort kasse, hvor det, der foregik indeni boksen, var uden betydning for statens handlinger. Neorelisterne så i slutningen af 1970’erne strukturen i den internationale politik, som en ganske afgørende faktor. Ganske vist tager neorelismen stadig sit udgangspunkt i magt– og magtbalancebegrebet, men som noget nyt blev polariteten i det internationale system anset for at være en ny afgørende faktor. Den afgørende sondring er, om systemet er bipolært, unipolært eller multipolært. I erkendelse af, at liberalismen med sin vægt på økonomiske faktorer har fremdraget en vigtig parameter i bedømmelsen af det internationale system optages økonomiske problemstillinger som noget nyt i neorealismen. De økonomiske mål blev derfor af neorealisterne føjet til begrebet den nationale interesse. Realismen er derfor som teoriretning karakteriseret ved High Politics og relative gevinster. Liberalisterne derimod så, at en afgørende faktor for en stats ageren var de økonomiske forhold. Liberalisterne hævdede, at der eksisterede en lang række forhold, som var afgørende for staters handlemåde, og som der ikke var taget højde for i realisterne begrænsede univers. Først og fremmest var det økonomiske områder, at disse forhold skulle findes, men også den globale interdependens fremkommer ved et kompliceret samspil mellem stater, internationale organisationer og transnationale (multinationale) private selskaber. Liberalismen blev derfor karakteriseret ved Low politics og absolutte gevinster. Reflektivismens hovedpointe er intersubjektivitet, dvs. at den internationale politiske struktur ikke på forhånd er givet og præget af statiske forhold, men at består af nogle rammer, som løbende tilpasses og formes gennem staternes indbyrdes samkvem. 3 2 Petersen & Skak Teorier om international politik 1998 p. 18. 3 Petersen & Skak p. 29. UKLASSIFICERET 10
1.5. TEORETISKE BETRAGTNINGER. UKLASSIFICERET 1.5.1. Indledende bemærkninger Kan hegemoniteorien hjælpe til at opnå en forståelse af regionale magtstrukturer i det internationale system? Dette spørgsmål stiller Lykke Friis sig i en bog, som hun kalder det tyske spørgsmål. Spørgsmålet kunne i foreliggende sammenhæng lige så godt overføres til spørgsmålet, hvorledes kan man forklare EU’s rolle som international aktør? En vigtig forudsætning for at beskæftige sig med EU, som jo er en organisation, er at fastslå, at denne organisation, som er sammensat af en række selvstændige stater, fremtidigt formodentligt må anses for at ville agere som en stat. Da hegemoniteorien er begrundet i en neorealistisk teoretisk baggrund, er dette en vigtig antagelse. EU–forskeren Lykke Friis kalder EU ”et uidentificeret politisk objekt” samt en ”krydsning mellem en stat og en international organisation.” 4 EU mangler en forfatning, et forsvar, et betydeligt budget og retten til skatteopkrævning samt muligheden for at ”tvangshåndhæve” beslutninger gennem magtanvendelse. 1.5.2. Teoriens baggrund Lykke Friis anfører, at der ikke findes brugbare teorier, som kan tolke regionale magtstrukturer i det regionale system. 5 Hegemoniteorien fokuserer principielt på magt, dominans og lederskab. Der findes imidlertid en række hegemoniteorier med forskelligt udgangspunkt. Grundlæggende for denne teoretiske fremgangsmåde er magtrelationerne. Dvs. i realiteten neorealismen, som den er beskrevet hos Barry Buzan. Der er imidlertid også nogen uenighed om, hvorvidt hegemoni beskriver en aktørs (og her normalt en stat) dominans i det internationale system, eller om dette begreb kan beskrive en aktørs dominans på den regionale arena. Nogle mener sågar, at teorien har udspillet sin rolle (Robert O. Keohane), idet interdependensen vil forhindre enkelte aktører i at blive så magtfulde, at de kan dominere hele (eller dele?) af systemet. Dette skulle, jf. Friis, dog ikke udelukke, at aktører kan dominere regionalt. Dette har forskeren Joseph Nye også gjort sig til talsmand for (og i parentes bemærket har Keohane senere revideret sin noget kategoriske antagelse). Friis har derfor efterfølgende ønsket at omformulere hegemoniteorien således, at den beskriver anarkiske og/eller interdependente internationale systemer. Den 3. teoretiske debat i midten af 1980’erne udviklede sig til en syntese, som var en fusion af neoliberalisme og neorealisme og blev betegnet som neoliberalistisk neorealisme. Teorien kunne derfor omfatte såvel den realistiske og den liberalistiske internationale politiks teoretiske grundsynspunkter. Dermed inkluderes såvel anarkibegrebet som begrebet om interdependens. Barry Buzan har efterfølgende foreslået en liberal reformulering af neorealismen. Buzan accepterer heri Kenneth Waltz opdeling af systemet i tre delelementer (niveauer): 1. Systemets organisationsprincip, dvs. om systemet er kendetegnet ved en vis form for central koordinering, eller om der hersker anarki 4 Lykke Friis Den europæiske byggeplads. Fra fælles mønt til europæisk forfatning. 2001 side 26. 5 Lykke Friis Den Tyske Magt 1994, side 14. UKLASSIFICERET 11
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE UKLASSIFICERET
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET 4.15.1. Den fælles
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET RESUME Intentionen m
Page 9: UKLASSIFICERET enkeltlande i unione
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET andre komplekser. Hi
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET - teknologiske nyvin
Page 17 and 18: 2. TEORETISK BAGGRUND UKLASSIFICERE
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET kan også dreje sig
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET er politik ”alle s
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET uoverskuelig, og hvo
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET 3.5. ROMTRAKTATEN. I
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET I december samme år
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET lettelse af den fri
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET re indsats for at ge
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET KAPITEL 4 EU’S INS
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET Formandskabet kan og
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET nalfonden, og det ha
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET De grundlæggende re
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET FN´s Historie 63 .
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Konflikten illustrer
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET Endvidere har Danmar
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET durer) blev forenkle
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET KAPITEL 5 DE ØKONOM
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET afbalanceret og bær
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET blandt andet det jur
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET Som et eksempel på,
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET af projektet. Desude
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET 6.4. OPTAKTEN TIL OG
Page 61 and 62:
UKLASSIFICERET les holdninger, med
Page 63 and 64:
UKLASSIFICERET dele af Alliancens k
Page 65 and 66:
UKLASSIFICERET alene beskæftige si
Page 67 and 68:
UKLASSIFICERET På topmødet blev d
Page 69 and 70:
UKLASSIFICERET Være Generalsekret
Page 71 and 72:
UKLASSIFICERET I forlængelse af Am
Page 73 and 74:
UKLASSIFICERET tilknyttet Generalse
Page 75 and 76:
UKLASSIFICERET 6.10. OPGAVER, INDS
Page 77 and 78:
UKLASSIFICERET Føringskapacitet: D
Page 79 and 80:
6.11. ANALYSE AF FUSP UKLASSIFICERE
Page 81 and 82:
UKLASSIFICERET magtanvendelse i uni
Page 83 and 84:
UKLASSIFICERET rolle, som EU er ber
Page 85 and 86:
UKLASSIFICERET der i fredstid på s
Page 87 and 88:
UKLASSIFICERET for landoperationern
Page 89 and 90:
UKLASSIFICERET KAPITEL 7 SAMMENFATT
Page 91 and 92:
UKLASSIFICERET Det er i langt høje
Page 93 and 94:
UKLASSIFICERET Der er på baggrund
Page 95 and 96:
UKLASSIFICERET udstrakt grad som v
Page 97 and 98:
UKLASSIFICERET KAPITEL 8 KONKLUSION
Page 99 and 100:
UKLASSIFICERET sådant ”kvantespr
Page 101 and 102:
UKLASSIFICERET På sporet af europ
Page 103 and 104:
Bilag 1 Den hegemoniske model ær r
Page 105 and 106:
Bilag 3: Søjlerne UKLASSIFICERET U
Page 107 and 108:
Bilag 5: Rådet for Den Europæiske
Page 109 and 110:
Bilag 7: Europaparlamentet UKLASSIF
Page 111 and 112:
Bilag 9: Den Fælles beslutningspro
show all

eu som international aktør

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?