eu som international aktør

UKLASSIFICERET
der i fredstid på skift udpeges de hovedkvarterer, som i tilfælde af en given konflikt vil blive
udpeget. Herved kan der skabes mulighed for, at hovedkvarterene kan være på et beredskab,
som tilsikrer, at EU kan anvende egne hovedkvarterer og ikke er tvunget til at anvende
dele af NATO’s struktur.
6.15. MILITÆRE KAPACITETER 135
EU råder generelt over tilstrækkelige ressourcer på det operative og taktiske niveau i henhold
til det mål, der er fremsat. Det kan bedst beskrives, som at der er nok soldater og tilhørende
materiel og udrustning. Manglerne manifesterer sig på det strategiske niveau. Det
er primært de midler, som skal kunne opfylde kravene om den brede indsættelse på op til
4000 – 6000 kilometer afstand, samt at operationerne ikke kan understøttes med tilstrækkelige
efterretningsmidler, logistik, C2 m.v. I denne sammenhæng er det væsentligt, at
tvangsdiplomati tages i betragtning. EU skal således besidde muligheden for at kunne opstille
den nødvendige trussel og troværdighed samt opretholde evnen til at eskalere i henhold
til en given situation, som opgaven måtte byde. Dette afføder spørgsmålet, om EU
kan løse denne opgave uden at råde over strategiske kapaciteter? Det umiddelbare svar
er nej. For det første vil en mission udenfor det europæiske kontinent gøre det svært at
manifestere evnen til eskalation, såfremt der måtte opstå et umiddelbart behov herfor, idet
der ikke rådes over strategisk løftekapacitet. Endvidere vil det give troværdighedsproblemer,
når missionen ikke har tilstrækkelige efterretninger til at kunne følge situationens udvikling
og dermed i tide kunne reagere overfor ændringer. Dette forhold vil muligvis blive
elimineret ved etablering af det europæiske GPS–system (Galileo), idet de opsendte satellitter
muligvis vil have en bredere anvendelse end blot navigation. 136
Grundet de manglende strategiske kapaciteter vurderes det, at EU ikke i tilstrækkelig omfang
er i stand til at løse opgaver uden for det europæiske nærområde. Dette skyldes primært
den manglende evne til dels at træffes de korrekte beslutninger, opstille den til enhver
tid troværdige trussel overfor parterne samt at kunne rådgive troværdigt og fyldestgørende
til EUMS og EUMC på grund af de manglende efterretninger. Det forudses dog, under
forudsætning af, at den europæiske NATO søjle lever op til intentionerne i DCI, at de
europæiske lande inden for en tidshorisont på ca. 10 år vil øge sine strategiske kapaciteter
og dermed mindske afhængigheden til USA. Dermed vil DCI gavne EU og bidrage til større
grad af autonomi, hvilket på lang sigt vil styrke EU’s militære troværdighed og en mulig
udvidelse af omfanget af Petersberg–opgaver.
Endvidere vurderes det ikke muligt for EU at deltage i opgaver, hvor kompleksiteten er stor
grundet mangel på strategisk løftekapacitet m.v., med mindre NATO stiller kapaciteten til
rådighed.
Sammenfattende vurderes det, at EU med den nuværende begrænsede strategiske kapacitet
ikke vil være i stand til at løse komplekse opgaver uden for det europæiske nærområde.
Det vurderes endvidere, at EU ikke er i stand til at løse opgaver i den hårde ende af
Petersberg–opgaverne, nærmere bestemt kapitel VII. Det vurderes, at EU i relation til efterstående
figur kun kan løse opgaver i starten og i f.m. afslutningen af en konflikt, og ikke
reelle fredsskabende operationer endsige kampagner med et decideret politisk formål for
øje.
Krisers udvikling over tid i relation til anvendelse af magt er anskueliggjort herunder:
135
Tager sit udgangspunkt i de i kapitel 4 beskrevne tilmeldte styrker.
136
Jf. forelæsning af direktør Eigil Friis–Christensen, Dansk Rumforskningsinstitut den 10. april 2002 på
Forsvarsakademiet.
UKLASSIFICERET
85