eu som international aktør

UKLASSIFICERET
nalfonden, og det har medbestemmelse over og kan feje forslag om f.eks. det indre marked,
forbrugerbeskyttelse, miljø, kultur og uddannelse af bordet.
4.3.8. EU–konventet
Ved regeringskonferencen i Nice blev stats– og regeringscheferne enige om behovet for
lancering af en bredere og mere dybtgående debat om EU's fremtidige udvikling. Udgangspunktet
for debatten er at inddrage alle dele af samfundet forud for den næste regeringskonference,
herunder repræsentanter for de nationale parlamenter, politiske og økonomiske
eksperter, repræsentanter fra folkelige organisationer og ikke mindst de enkelte
borgere. Kandidatlandene vil også blive inddraget i processen.
Dette er første trin i den forberedelsesproces, der skal føre til indkaldelse af en regeringskonference
i 2004 med henblik på at foretage traktatændringer. Følgende emner skal diskuteres
på konferencen:
En mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne,
status for EU's charter for grundlæggende rettigheder,
en forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem lettere at forstå uden at ændre
deres indhold samt
de nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur.
4.3.9. EF–domstolen 55
EF–Domstolen er et overstatsligt organ og består af 15 dommere (se bilag 8). Domstolen
dømmer i sager omfattet af EF–traktaten (søjle 1). Inden for EU–traktaten (søjle 2 og 3),
omfatter Domstolens kompetence traktatændringer og tiltrædelsestraktater. Domstolen
dømmer i tvister mellem EU og medlemslandene, mellem EU og virksomheder inden for
konkurrenceretten, mellem de enkelte medlemslande, mellem EU's forskellige institutioner
(og mellem EU–institutionerne) og deres ansatte. EF–Domstolen tager stilling til principielle
eller såkaldte "præjudicielle" spørgsmål om fællesskabsrettens fortolkning fra de nationale
domstole. Den enkelte borger kan således ikke anlægge sag direkte ved EF–Domstolen,
men han/hun skal gå via sit nationale retssystem.
EF–Domstolens afgørelser er flertalsafgørelser, og dommene er bindende for sagens
parter ligesom ved de fleste nationale domstole. Retsakter udstedt af EF eller EU kan erklæres
ugyldige af Domstolen, og afgørelsen har i så fald virkning for alle. Med Amsterdam–traktaten
fik Kommissionen desuden mulighed for at pålægge medlemslande, der
ikke efterlever Domstolens domme, tvangsbøder.
4.4. EU’S BESLUTNINGSPROCEDURER 56
Der er fem primære beslutningsprocedurer i EU. Nævnt efter graden af Parlamentets indflydelse
er den vigtigste den fælles beslutningsprocedure, hvor Parlamentet har vetoret
overfor Rådet. Herefter kommer samarbejdsproceduren, hvor Parlamentet kan stille ændringsforslag
til lovforslagene,Høringsproceduren, hvor Rådet skal høre Parlamentet før
vedtagelsen af forslag og til sidst Proceduren uden Høring.
55 EU–Kommissionen, institutionerne. Samt http://ue.eu.int/codec/da/index.htm
56 EU–Kommissionen, institutionerne. Samt http://ue.eu.int/codec/da/index.htm
UKLASSIFICERET
37