eu som international aktør

UKLASSIFICERET
- Planlægge evt. indsats af WEU styrker.
- Holde status over FAWEU.
- Udforme ”Rules of engagement” og ”Standing Operating Procedures” for WEU’s
hovedkvarter.
- Planlægge øvelsesvirksomhed.
6.5. UDVIKLINGEN AF FUSP.
Udvikling af det europæiske sikkerheds– og forsvarssamarbejde blev efterfølgende bestemt
af to sammenhængende udviklingsforløb, nemlig borgerkrigen i Jugoslavien og den
heraf afledte krisestyring samt udviklingen i det transatlantiske forhold.
Som tidligere beskrevet, var der aftalt, at WEU skulle kunne varetage Petersberg–opgaverne.
WEU skulle således ”afprøves” i forbindelse med varetagelsen af krisen i det tidligere
Jugoslavien. I efteråret 1991 blev der på fransk initiativ drøftet, om WEU kunne anvendes
til udstationering af fredsbevarende styrker i Slovenien og i Kroatien. Tyskland støttede
forslaget, men ville ikke selv kunne bidrage med styrker på grund af den tyske forfatning,
der ikke tillod en indsættelse af tyske tropper i militære operationer undtaget territorialforsvar.
England var derimod ikke positiv overfor en fredsbevarende styrke indsat i en
WEU ledet mission. Briterne så disse forhold som en forsmag på, hvorledes mindre kapable
medlemslande EU–medlemmer kunne få indflydelse på, hvorvidt militært potente EU–
medlemmer skulle påbegynde en mission. 100 Da enighed ikke kunne opnås blev det FN,
der foranledigede indsættelse af en fredsbevarende styrke på Balkan. 101
Den franske holdning om, at de europæiske lande selv skulle varetage kriser i nærområdet,
måtte tages op til revision. Som beskrevet i kapitel 4, 102 var det evident, at Europa i
fremtiden fortsat havde behov for USA i tilfælde af, at der skulle gennemføres krisestyringsoperationer.
WEU havde tydeligt vist, at organisationen endnu ikke magtede at påtage
sig en operation af betydelig størrelse.
Under NATO topmøderne i København og Rom i 1991 blev det klart, at USA ville støtte
udviklingen af en europæisk forsvarsdimension, så længe det skete inden for en atlantisk
ramme, og at det ikke ville eliminere NATO’s rolle som det primære redskab for europæisk
forsvar, idet WEU indledningsvis blev betragtet som en mulig konkurrent til NATO.
Årsagen til den amerikanske holdningsændring til den europæiske forsvarsdimension var
påvirket af to faktorer. Primært det forhold, at præsident Clinton kom til magten i 1993, og
derved udskiftede en republikansk administration med en demokratisk ditto. Clinton og
hans administration støttede udviklingen af den europæiske forsvarsdimension, idet administrationen
opfattede den europæiske forsvarsdimension, som udtryk for at Europa ønskede
at kunne tage vare på sin egen sikkerhed. Sekundært var det åbenbart for USA, at
Europa ikke besad den nødvendige militære kapacitet til alene at påtage sig krisestyringsoperationer.
USA måtte derfor gennem NATO støtte de europæiske lande således, at de
blev i stand til at løse sikkerhedspolitiske opgaver i de tilfælde, hvor USA måtte have andre
interesser og derfor ikke ville/kunne deltage. Denne erkendelse minimerede den tidligere
frygt i Washington for at et reelt europæisk forsvarssamarbejde kunne udvikle sig
uden for den atlantiske alliance.
På NATO–topmødet i Bruxelles i 1994 gav Washington således for første gang sin fulde
støtte til en europæisk forsvarsdimension. USA erklærede, i visse situationer, at ville stille
100 Stormagterne og den europæiske sikk…./ fra FOKUS nr. 4, 1999 (af Kristoffer M. Viveke) side 9.
101 Ibid.
UKLASSIFICERET
62