eu som international aktør

UKLASSIFICERET
EU's Generalsekretær bistår Rådet med udformningen af FUSP og kan efter anmodning
fra formandskabet, på EU's vegne, føre dialog med 3. lande. Generalsekretæren indgår
ikke som et organisk medlem i Rådet. Det gør derimod Kommissionens ansvarlige for
eksterne anliggender. Generalsekretæren leder Rådssekretariatet, men har ikke sæde
som formand for de Komiteer der behandler FUSP spørgsmål. Generalsekretæren sidder
således i en selvstændig institution på lige fod med for eksempel PSC. Generalsekretærens
forslag skal principielt gå via COREPER, før de forelægges Rådet. Det kan undre, at
der blev tillagt Solana så stor vægt, da han blev udpeget, når man reelt ikke muliggjorde,
at han fik mulighed for at udøve sit virke på den mest effektive måde. At Kommissionen
har adgang til møder i Rådet, når der behandles FUSP spørgsmål, ses som en naturlig
forretningsgang med henblik på at sikre sammenhæng imellem de i EU etablerede søjler,
men Generalsekretæren burde være sikret den samme adgang. Yderligere vurderes de
skiftende formandskaber i EU, som står som ledere af de komiteer, der skal støtte Generalsekretæren,
som værende mindre hensigtsmæssigt.
EU oprettede i forbindelse med ESDP PSC, som er den koordinerende komite på det
udenrigs– og sikkerhedspolitiske område. Det er besluttet, at i forbindelse med krisestyring
gennemfører PSC den strategiske ledelse af operationen. I PSC sidder Kommissionen,
hvilket giver EU en unik mulighed for at gennemføre en koordineret indsats på såvel det
økonomiske, politiske som det militære område i forbindelse med en krisestyring. Det vurderes
dog mindre hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med etableringen af PSC ikke blev
gennemført en tilpasning af EU's eksisterende struktur, således at PSC fremstod som den
eneste komite på det udenrigs– og sikkerhedspolitiske område. Der er således tre komiteer,
COREPER, Den Politiske Komite og PSC, der alle har mulighed for at fremlægge forslag
for Rådet dels en pligt til at koordinere beslutningerne på FUSP området. Herudover
eksisterer Kommissionens ret til at fremlægge forslag og agere i forhold til 3. lande. Det
vurderes at være en svaghed, at man har så mange komiteer med samme ansvarsområde
med mulighed for svigtende koordination til følge. Endvidere ses det som en svaghed, at
PSC er oprettet som en separat institution sideløbende med generalsekretæren ledet af
formandskabet i stedet for at give Generalsekretæren kompetence som en reel ”udenrigsminister”.
EU's evne og vilje som militær aktør er endnu ikke testet. Der er endnu ikke afholdt øvelser
eller uddannelse af de opstillede forslag til procedurer for krisestyring. Disse aktiviteter
påbegyndes først i 2003. Med en tidshorisont der strækker sig frem på den anden side af
2003 henset til justering og opdatering af procedurerne, kan EU blive involveret i en konflikt
uden fastlagte gennemprøvede procedurer til at håndtere en sådan. Når EU endeligt
får opstillet sin militære kapacitet til brug for krisestyring, vil EU kunne komme til at stå
som en stærk aktør på den internationale scene. EU's styrke vil være deres evne til at
håndtere alle aspekter af krisestyring. Europas nuværende troværdighedsproblem, og
hermed EU's, hvad angår evnen til selvstændigt at håndtere kriser på det europæiske
kontinent, vurderes at ville komme til at lægge et stort pres på EU for at handle, når de
først får tilført den militære kapacitet. En af de faktorer, der vil have stor indflydelse på
EU's succes som aktør vil være, hvorvidt EU umiddelbart viser vilje til at sætte handling
bag ord. Belært af erfaringerne fra tidligere konflikter på Balkan, hvor Europa udstillede
deres manglende evne og vilje til at håndtere kriser på eget kontinent, vurderes det, at EU
vil være nødsaget til at reagere hurtigt på en ny krise for at genopbygge/bevare sin troværdighed.
Opstår denne krise efter 2003 vil dette blive den afgørende test for ESDP. En
sådan krise vil kunne teste tilliden til EU’s militære evner og afprøve villigheden til militær
UKLASSIFICERET
80