eu som international aktør

UKLASSIFICERET
henblik på så hurtigt som muligt i 2001 og senest på DER møde i Laeken/Bruxelles at have
gjort EU operationelt.
Hovedtrækkene i mødet, set ud fra et FUSP perspektiv, var: 108
- EU–landene enedes om en række overordnede elementer vedrørende samarbejdet
mellem NATO og EU. Man blev enige om en tæt dialog mellem EU og NATO og konsultationer
på alle niveauer såvel under den daglige drift og specielt i tilfælde af kriser.
- Forholdet til lande, der ikke er medlem af EU, de såkaldte 3. lande, spillede en vigtig
rolle. Der blev fastlagt detaljerede arrangementer for inddragelse af disse lande, især
de seks europæiske NATO–lande (efterfølgende benævnt ”de 6”, som består af Norge,
Tyrkiet, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Island), som ikke var medlemmer af EU, og de øvrige
europæiske lande, der alle kandiderede til optagelse i EU, i alt 15 lande (efterfølgende
benævnt ”de 15”). I tilfælde af krise ville konsultationer blive intensiveret på alle
niveauer, og tredjelande ville få mulighed for at deltage i overvejelserne op til en beslutning
om, at lade EU varetage en krisestyringsoperation.
- Principperne for den permanente beslutningsstruktur blev fastlagt og hermed etableres
en Udenrigs– og Sikkerhedspolitisk Komité (PSC), en permanent militærkomité og en
militærstab. 109
- EU’s overtagelse af WEU–funktioner, samt en udskrivning af omtalen om WEU i EU–
traktatens artikel 17, idet man besluttede, at EU nu selvstændigt skulle kunne påtage
sig krisestyringsopgaver. 110
6.6. DEN UDENRIGS– OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITE. 111
Den Udenrigs– og Sikkerhedspolitiske Komite (PSC) opgave er at forberede ministermøderne
og får naturligt herigennem en hovedrolle i EU’s nye institutionsstruktur. PSC bliver
således drivkraften i den europæiske sikkerheds– og forsvarspolitik og den fælles udenrigs–
og sikkerhedspolitik, idet: ”PSC skal behandle alle aspekter af FUSP, herunder den
fælles europæiske sikkerheds– og forsvarspolitik…”. Med forbehold af artikel 207 i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, spiller PSC yderligere en central rolle i
fastlæggelsen og opfølgningen af EU’s reaktion på en krise. PSC tillægges de facto rollen
som EU's udenrigsministerium og har som sådan ansvaret for at tage initiativer inden for
alle aspekter af Unionens relationer til tredjelande og andre relevante aktører. PSC har
som hovedopgaver, at:
Monitere den internationale situation på områder, der hører under den fælles udenrigs–
og sikkerhedspolitik, samt bidrage til fastlæggelsen af politikker ved at afgive udtalelser
til Rådet på dettes foranledning eller på eget initiativ, og følge iværksættelsen af den
vedtagne politik.
Gennemgå udkastene til konklusioner fra Rådet (indenfor almindelige anliggender) for
de områder, der måtte vedrøre Komiteen.
Give de øvrige komiteer retningslinjer vedrørende de spørgsmål, der måtte høre under
den fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik.
108
FMN dokument nr. 7.kt.99–0262–1(736) af 14. december 2000. (fra bilaget: ”Udkast til rapport fra formandskabet
om FUSP”).
109
FMN dokument nr. 7.kt.99–0262–1(736) af 14. december 2000, bilag 2.
110
FMN dokument nr. 7.kt.99–0262–1(736) af 14. december 2000.
111
Hvor andet ikke er nævnt bygger resten af kapitlet på Oberst (CIO/OPS/EXE branch/EUMS) Søren Lyder
Jacobsens briefing på Forsvars Akademiet den 21. februar 2002.
UKLASSIFICERET
68