eu som international aktør

UKLASSIFICERET
er politik ”alle sociale forhold, der omhandler magt, styre og autoritet” og ”politik er den
offentlige beslutningsaktivitet og de rammer, der leder individers og gruppers handlinger
fremt til offentlige beslutninger.” 21
Det er især den ekspressive i modsætning til den instrumentelle side af den politiske magt,
som har vores interesse i et efterfølgende afsnit, som beskriver empirien.
Magtpolitik er et lands bestræbelser på at varetage sine interesser i konkurrence med andre
stater. Hermed er al udenrigspolitik, som anden politik, et udtryk for magtpolitik. En
rationel magtpolitik må derfor vælges i lyset af det forhold, der er mellem den magt en nation
har til rådighed, og de interesser, der er involveret, og andre nationers magt og interesser.
Magtpolitikken står i modsætning til en politik, der alene bestemmes ud fra retlige
eller moralske hensyn. Magtpolitik bruges også nedsættende om en udenrigspolitik, der er
tilbøjelig til at fremme nationale interesser med en direkte anvendelse af økonomiske og
militære magtmidler og hermed tilsidesætte politiske og diplomatiske forhandlinger omkring
et kompromis. 22
2.3.1. Opretholde systemet
Kan aktøren opretholde det opbyggede system? Eller viser der sig tegn på, at ”projektet”
kan fejle evt. gennem selvstændige initiativer fra de enkelte stater i organisationen. Eller
besidder organisationen en sådan inerti, at der kan være tale om en reel udvidelsesproces?
Forekommer der derfor tiltag, som skal forhindre et indre sammenbrud eller indre
stridigheder i organisationen?
2.3.2. Opbygning/styring af regimer (strukturel magt)
Regimer er en politisk styreform, dvs. en måde hvorpå man kan organisere den politiske
beslutningsaktivitet. Egentlig har ordet i statskundskaben to betydninger, men det skal
herunder anvendes i sin nyeste udlægning, hvor det bruges i f.m. studiet af internationale
organisationer. I følge denne seneste udlægning er et regime ”et sæt af implicitte eller
eksplicitte principper, normer, regler og beslutningsprocedurer inden for et afgrænset politikområde
på den internationale arena.” 23
2.3.3. Evne til at blokere initiativer
Det bør undersøges, hvorvidt aktøren reelt besidder evnen til at blokere initiativer i et internationalt
forum. Herunder bør det undersøges, hvorvidt organisationen kan afværge
initiativer rettet mod aktøren selv.
2.3.4. Asymmetrisk interdependens
Asymmetrisk interdependens skal ses som en afhængighedsspredning overfor omverdenen.
Dette kunne eksempelvis foregå gennem udvidelse af EU samt gennem aftaler mellem
EU andre organisationer eller stater. Eller det kunne foregå ved tiltag, som skulle frigøre
aktøren af uafhængighed af andre dominerende aktører på verdensarenaen. Dette
kunne eksempelvis gælde tiltag, som er iværksat m.h.p. at mindske EU afhængighed af
USA’s dominans på den politiske arena. Ved samarbejdsordninger på bilateralt basis eller
med andre internationale organisationer. Kort kan det beskrives som evnen til at virke i et
miljø, hvor der såvel findes en unipolær som mange multipolære stater.
21 Leksikon i Statskundskab, 1997, side 175 f.
22 Veje til Fred. Håndbog i sikkerhed og nedrustning. side 314 ff., 1985.
23 Leksikon i Statskundskab, 1997, side 204 f.
UKLASSIFICERET
21