eu som international aktør
eu som international aktør
eu som international aktør
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. TEORETISK BAGGRUND<br />
UKLASSIFICERET<br />
KAPITEL 2<br />
TEORI<br />
2.1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER<br />
Dette afsnit om den teoretiske baggrund for nærværende arbejde skal først og fremmest<br />
klarlægge de begreber, der anvendes i den valgte hegemoniske model, og <strong>som</strong> ligger til<br />
grund for den metodiske tilgang til problemstillingen. I de tilfælde, hvor modellen ikke er<br />
eksplicit eller tydelig nok, skal nedenfor anførte betragtninger definerer og fortolke begreberne<br />
og gøre disse så operationelle for den efterfølgende behandling <strong>som</strong> muligt.<br />
Det skal indledningsvis overordnet anføres, at begrebet <strong>aktør</strong> indenfor den samfundsvidenskabelige<br />
teori er en fællesbetegnelse for sociale enheder, <strong>som</strong> foretager en eller anden<br />
form for beslutninger. Det kan være individer, virk<strong>som</strong>heder, organisationer, stater og<br />
<strong>international</strong>e eller overstatslige sammenslutninger. 9 Overstatslig betyder i denne sammenhæng,<br />
at de omtalte fælles institutioner er i stand til at træffe flertalsafgørelser, hvilket<br />
nærmere betegnet, jf. definitionen, vil sige, at en stat i organisationen kan blive stemt ned,<br />
og de trufne vedtagelser dermed er dermed bindende overfor staterne eller direkte overfor<br />
den enkelte borger. 10 Aktøren kan i denne forbindelse sammenstilles med en stat, fordi<br />
den besidder alle de evner, <strong>som</strong> normalt kendetegner en stat; herunder såvel politiske,<br />
økonomiske <strong>som</strong> militære manøvremuligheder. 11 Birthe Hansen udtrykker den neorealistiske<br />
argumentation på området således: ”Stater kan ikke klare sig, hvis de ikke følger med<br />
på aggregeret styrke i forhold til andre stater. Aggregeret styrke er ikke kun militær formåen<br />
men også fysisk og demografisk størrelse, økonomi, ressourcer, politisk stabilitet og<br />
kompetence.” 12<br />
Et andet gennemgående begreb i den foreliggende hegemoniske model er magt. Magt er<br />
generelt et omstridt begreb indenfor samfundsvidenskaberne. En definition af begrebet<br />
magt kunne være <strong>som</strong> en betegnelse for en persons eller en samfundsmæssig institutions<br />
evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere,<br />
overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker<br />
frivilligt eller ej. Her skal det anføres, at viljen spiller en overordentlig central rolle. Man har<br />
defineret magten <strong>som</strong> evnen ”til at virkeliggøre sine interesser, kontrol over andre <strong>aktør</strong>er,<br />
beslutningskraft, kollektiv handlingsevne, informationsovertag og adgang til ressourcer.”<br />
Magt kan være en aktiv handling, men man kan også indehave magt uden at den bliver<br />
taget i anvendelse. Denne forskel mellem mulighed og virkeliggørelse udtrykkes i begreberne<br />
manifest og latent magt. 13<br />
9 Leksikon i Statskundskab, 1997, side 12 f.<br />
10 Hans Mouritzen At forklare <strong>international</strong> politik 1999, side 80.<br />
11 Se dog Lykke Friis’ definition af EU (Lykke Friis 2001, side 26).<br />
12 Citeret fra ”Forsvarskommissionen og IP–teori” af Birthe Hansen i Politologiske Studier 4/1999 side 12;<br />
men oprindeligt udtrykt på denne måde af politologen Kenneth Waltz.<br />
13 Leksikon i Statskundskab, 1997, side 134 f.<br />
UKLASSIFICERET<br />
17