eu som international aktør

UKLASSIFICERET
KAPITEL 4
EU’S INSTITUTIONELLE OPBYGNING OG HIERAKI
4. EU’S INSTITUTIONELLE OPBYGNING OG HIERAKI
4.1. INDLEDNING
Dette kapitel har to formål. Indledningsvis, at beskrive EU’s institutionelle opbygning og
hierarki samt de politiske beslutningsprocesser. Dernæst, at synliggøre de problemer den
komplekse opbygning i kombination med samarbejdsformen (overstatsligt og mellemstatsligt)
kan medføre, nemlig, at der kan være lang vej fra idé til beslutning.
Dette forstærkes endvidere af, at de enkelte medlemslande har store egeninteresser på
bl.a. det økonomiske område, hvilket kan medføre tilbageholdenhed i beslutningsprocessen.
Med dette udgangspunkt, beskrives og vurderes EU’s rolle i konflikthåndteringen af Kosovo
i 1997–1999, hvor mindst et af disse forhold havde afgørende betydning på forløbet.
Denne vurdering foretages uden inddragelse af FUSP, som jo netop blev initieret og fremskyndet
på baggrund af konflikten. Dette gøres m.h.p. en senere analyse/vurdering af
EU’s kapabiliteter efter indførelse af bl.a. FUSP, den Høje Repræsentant og 60.000–
mands styrken.
4.2. EU’S OPBYGNING 48
EU’s opbygning er almindeligvis beskrevet efter ”Det græske tempel med de tre søjler” (Se
bilag 3), Hvor ”taget” er mål og midler i/med samarbejdet, ”fundamentet” er institutionerne
og beslutningsprocedurerne. ”Søjlerne” (1, 2 og 3) beskriver det egentlige samarbejde
m.h.t. indhold og form.
Søjle 1 illustrerer det overstatslige samarbejde, dvs. at medlemsstaternes formelle kompetence
helt eller delvist er overflyttet til EU. Det betyder dels, at samarbejdet kan have
direkte retsvirkninger for borgere og virksomheder, dels at EU kan handle på medlemsstaternes
vegne uden at det godkendes i de respektives parlamenter. Kompetencen er
delt mellem Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europakommissionen, Europaparlamentet
og EF–Domstolen.
Søjle 1 omfatter det økonomiske samarbejde – herunder det indre marked, økonomisk og
monetær politik, landbrugspolitik, handels– og miljøpolitik.
Søjle 2 og 3 illustrerer det mellemstatslige samarbejde, hvor medlemsstaterne bevarer
formelle beføjelser på samarbejdsområderne. Samarbejdet her har, modsat det overstatslige
ikke direkte retsvirkninger på medlemsstaternes borgere og virksomheder. EU kan
ikke handle på vegne af medlemslandene uden, at beslutningerne er godkendt i de respektive
parlamenter. Søjle 2 omfatter den fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik. Søjle 3
omfatter retlige og indre anliggender.
4.3. INSTITUTIONERNE
I den efterfølgende beskrivelse af EU–institutionerne, vil institutioner med direkte tilknytning
til FUSP, herunder ”European Security and Defence Policy (ESDP) ikke blive be-
48 Europakommissionen ”EU’s struktur”.
UKLASSIFICERET
33