eu som international aktør

UKLASSIFICERET
Det er i langt højere grad markedskræfterne, der hersker på dette område, frem for en
kontrolleret styring fra organisationens side.
7.3.5. Uddannelse
På trods af, at der er taget en række tiltag til en omfattende anerkendelse af eksamensbeviser
og autorisationer, samt ensretning af uddannelser på universitært niveau landene i
mellem, så rangerer struktur–, arbejdsmarked,– uddannelses–, social,– og skattepolitik
ikke højt på den europæiske unions agenda. Disse områder er fortsat nationale anliggender,
og kun fremtiden vil vise, hvorvidt der vil blive taget skridt til at inddrage disse forhold i
en mellemstatslig eller endog overstatslig beslutningsproces. Det ser foreløbig ikke ud til,
at medlemslandene er modne til et sådant skridt.
Det kan konstateres, at en egentlig styrkelse af dette område næppe vil være muligt, før
dette bliver genstand for en ensartet behandling af hele organisationen. Nogen tid fremover
må man således fortsat forvente, at der vil være uoverensstemmelser mellem forskellige
uddannelser i forskellige medlemslande, selvom der kan iagttages, at uddannelsesinstitutioner
internt i landene tager skridt til at harmonisere eksamensbeviser og autorisationer,
således at arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen kan blive en realitet.
7.3.6. Asymmetrisk interdependens
Det var hensigten, at indførelsen af ØMU’en overordnet skulle styrke den sociale dimension
i unionen. Der skulle gennemføres en solidarisk økonomisk politik, som skulle hjælpe
tilbagestående regioner og endvidere afskaffe arbejdsløsheden i visse tilbagestående regioner
i unionen. Imidlertid kunne den fortsatte insisteren på, at prisstabiliteten skal være
det overordnede økonomiske hensyn vise sig at være i direkte modsætning til den ovenstående
idealistiske målsætning. Idet en fastholdelse af prisstabilitetsbegrebet virket arbejdsløshedsfremmende
frem for hæmmende. Man kan med andre ord komme ud for, at
man skal bekæmpe en arbejdsløshed fremkommet gennem en skrupelløs gennemførelse
af prisstabilitetspolitikken ved en solidarisk økonomisk politik, idet ønsket om prisstabilitet i
virkeligheden står i vejen for en økonomisk udvikling i EU’s tilbagestående områder.
Overfor udlandet har EU valgt muligheden for at styre den pengepolitiske strategi gennem
et valutakursmål, som ville gøre EU’s valuta afhængig af andre landes stærke valutaer. EU
har således ganske bevidst søgt at mindske afhængigheden af eksempelvis den amerikanske
dollar. Hvorvidt det er lykkedes i den forbindelse at introducere euroen som et alternativ
til dollaren, vil det først på sigt være muligt at iagttage. Det har således været unionens
mål at arbejde bevidst på gennemførelsen af en symmetri mellem EU’s valuta og de
stærkeste landes valuta.
7.3.7. Vilje til at lede
Viljen til at lede den politisk–økonomiske udvikling særligt i EU’s nærområde, har EU vist i
forbindelse med håndteringen af kriserne på Balkan. Inden kriserne brød ud i lys lue tilbød
EU, i et forsøg på at stabilisere regionen, en række politiske bilaterale aftaler, som også
involverede økonomiske aftaler. Disse tiltag kunne dog ikke alene løse den lurende konflikt,
som herskede i Balkan–regionen. Efter at kriserne var blevet løst militært, har EU atter
satset økonomisk med hjælp og bistand til den uroplagede region. Desuden er EU,
formodentlig i erkendelse af unionens styrke på dette område, blevet valgt som koordinator
af den økonomiske bistand til området i f.m. genopbygningen af regionen. Alt dette,
forestiller unionen sig, på sigt skal have en stabiliserende effekt på regionen og samtidig
forhindre fremtidige kriser i området.
UKLASSIFICERET
91