eu som international aktør

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET Man kan meget vel sige, at EU på det økonomiske område har vist en endog særdeles stærk vilje til at fremtræde i en decideret lederrolle på Balkan. EU har bevidst i flere omgange søgt at anvende den økonomiske politik som krisestyringsværktøj om end med vekslende held. Men den økonomiske politik har ikke stået alene. Sædvanligvis er den økonomiske politik et led i en politisk løsning, eller den er blevet fulgt op af politiske initiativer. Sjældent kan den økonomiske politik stå fuldstændig alene. 7.3.8. Delkonklusion EU har en lang række forcer på det økonomiske område. Der foretages såvel overstatslige som mellemstatslige beslutninger på dette område, men alt i alt må det økonomiske område siges at være det bedst samarbejdede område i unionen. Det giver unionen en styrke som en såkaldt økonomisk kæmpe, der i økonomisk henseende såvel bilateralt som internationalt er en faktor med betydelig slagkraft. EU har endvidere viljen til at indsætte sine betydelige midler for at opnå mål, som anses for at være direkte i unionens interesse. EU har et ønske om at være førende indenfor det økonomiske felt, og i det europæiske nærområde har EU gentagne gange påtaget sig en lederrolle i f.m. gennemførelse af økonomiske tiltag i lande, som grænser op til unionen eller på anden måde i unionens nærområde. Der er ingen tvivl om, at såfremt udviklingen på det økonomiske område fortsætter på samme måde som hidtil, så er det intensionen, at alle økonomiske områder på sigt skal indordnes den fælles beslutningsproces. Man vil se, at også områder, som f.eks. skatte– og afgiftspolitik, på sigt vil blive harmoniseret indenfor unionen. Imidlertid har disse forhold næppe den store indflydelse på unionens formåen som international aktør på det økonomiske område. Dermed nærmer EU sig på det økonomiske område status som en betydende aktør på den internationale arena. 7.4. DEN POLITISKE KAPABILITET 7.4.1. Den politiske magt Den politiske magt er tidligere blevet defineret, som en aktørs bestræbelser på at varetage sine interesser i konkurrence med andre stater. Formålet med oprettelsen af EU har netop været en række staters bestræbelse på samlet at stå stærkere overfor såvel politiske modstandere men indledningsvis overfor udefra kommende handelspolitiske tiltag og konkurrence. Det har fra begyndelsen hele tiden været hensigten at sammentømre medlemslandene i en union, som på sigt mindede om Europas Forenede Stater. Det har været udgangspunktet for den stadig pågående strid mellem føderalister og konføderalister. 7.4.2. Opretholde systemet Allerede historikken omkring EU’s fortsatte styrkelse af de politiske beslutningsprocesser viser, at unionen er en politisk magt med vilje til at opretholde det etablerede system. Der er med andre ord vilje til at overholde de beslutningsprocesser, som medlemslandene har vedtaget. Dette ses tydeligt af den proces, som organisationen er gennemløbet siden dens oprettelse. Unionen har langsomt bevæget sig fra en handelspolitisk organisation over til en union med en højere grad af mellemstatslige beslutningsprocesser til en organisation med overstatslig indflydelse på en række kerneområder i unionen. Desuden ses en styrkelse af organisationen i de planlagte udvidelser af unionen med en række nye medlemslande. Man har med andre ord med en organisation i vækst at gøre. UKLASSIFICERET 92
UKLASSIFICERET Der er på baggrund af ovenstående behandling af Unionens beslutningsprocesser konstateret et behov for forenkling af disse. Set i lyset af den kommende udvidelse af EU, hvor de mindre ”ressourcestærke” stater (Central– og Østeuropæiske lande) må formodes, at have en eller anden form for ”afhængighedsforhold/særinteresser i f.t. andre stater grundet deres historie samt ”sårbarhed” indtil de er blevet forankrede i Unionen, skønnes det fremtidige behov for forenkling af beslutningsprocesser ikke mindre. Som et eksempel på et af de mange tiltag til opretholdelse af systemet kan nævnes konferencen, som skal afholdes i 2004, hvor en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem medlemslande og unionen skal drøftes. Desuden drøftes status for EU's charter for grundlæggende rettigheder, en forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem lettere at forstå uden at ændre deres indhold samt de nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur. Disse foranstaltninger tolkes som forhold, der skal cementere den indre struktur i unionen og dermed styrke unionen udadtil. 7.4.3. Opbygning/styring af regimer (strukturel magt) Idet det mindes om, at regimer i denne sammenhæng er defineret som et sæt af implicitte eller eksplicitte principper, normer, regler og beslutningsprocedurer inden for et afgrænset politikområde på den internationale arena, skal det belyses, hvorvidt EU har etableret sådanne. For at kunne eksistere som organisation er det af stor betydning for EU at opbygge disse principper, normer, regler og beslutningsprocedurer. EU er et regime i sig selv, men organisationen er også nødt til at etablere regulerede relationer til omverdenen for at overleve. EU søger at styrke sin position overfor potentielle handelspartnere ved en aktiv handelspolitik. Dette sker bl.a. overfor USA ved indgåelse af handelsaftaler indenfor områderne industri og landbrug. EU søger ligeledes indenfor dette område at opbygge regimer i Sydøstasien samt Østeuropa. EU tilstræber, at styrke sin globale rolle ved regelmæssige møder med andre regionale organisationer. Dette foregår i praksis ved møder med WTO samt ASEM. Som et eksempel på en norm, som EU anvender, kan nævnes begrebet menneskerettigheder, der er en parameter og et vilkår, som kommende ansøgerlande skal overholde i f.m. med en optagelse. Som et aktuelt eksempel på dette skal anføres de krav, som Tyrkiet er stillet overfor i f.m. ansøgelsesproceduren til EU. EU forlanger endvidere Københavnerkriterierne implementeret i fremtidige medlemslande – men sender i den forbindelse også et vigtigt signal og sætter samtidig en international standard for menneskerettigheders efterlevelse. Kravet om demokrati er ligeledes en vigtig parameter, som i mindre eller højere grad skal være opfyldt i f.m. optagelsen, ligesom en hvis grad af demokratisk udvikling kan være ønskelig i f.m. indgåelse af politiske, økonomiske og handelsmæssige aftaler med lande udenfor EU. Det nye medlemsland skal med andre ord kunne fremvise stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Med andre ord, det, som EU kalder ”det politiske kriterium.” Det vurderes at være essentielt, at EU fremstår som fast sammentømret for at kunne fremtræde som en troværdig international aktør udadtil. Her er det påvist, at EU har en række problemer, som skyldes de omstændelige interne beslutningsprocedurer i organisationen (se eventuelt kapitel 4). 7.4.4. Evne til at blokere initiativer EU har i realiteten vist, at organisationen kun i begrænset omfang har kapaciteten til at blokere politiske initiativer iværksat af andre stater rettet mod unionen, idet EU indtil videre 93 UKLASSIFICERET
Page 1 and 2:
FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE UKLASSIFICERET
Page 5 and 6:
UKLASSIFICERET 4.15.1. Den fælles
Page 7 and 8:
UKLASSIFICERET RESUME Intentionen m
Page 9 and 10:
UKLASSIFICERET enkeltlande i unione
Page 11 and 12:
1.5. TEORETISKE BETRAGTNINGER. UKLA
Page 13 and 14:
UKLASSIFICERET andre komplekser. Hi
Page 15 and 16:
UKLASSIFICERET - teknologiske nyvin
Page 17 and 18:
2. TEORETISK BAGGRUND UKLASSIFICERE
Page 19 and 20:
UKLASSIFICERET kan også dreje sig
Page 21 and 22:
UKLASSIFICERET er politik ”alle s
Page 23 and 24:
UKLASSIFICERET uoverskuelig, og hvo
Page 25 and 26:
UKLASSIFICERET 3.5. ROMTRAKTATEN. I
Page 27 and 28:
UKLASSIFICERET I december samme år
Page 29 and 30:
UKLASSIFICERET lettelse af den fri
Page 31 and 32:
UKLASSIFICERET re indsats for at ge
Page 33 and 34:
UKLASSIFICERET KAPITEL 4 EU’S INS
Page 35 and 36:
UKLASSIFICERET Formandskabet kan og
Page 37 and 38:
UKLASSIFICERET nalfonden, og det ha
Page 39 and 40:
UKLASSIFICERET De grundlæggende re
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET FN´s Historie 63 .
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Konflikten illustrer
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET Endvidere har Danmar
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET durer) blev forenkle
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET KAPITEL 5 DE ØKONOM
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET afbalanceret og bær
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET blandt andet det jur
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET Som et eksempel på,
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET af projektet. Desude
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET 6.4. OPTAKTEN TIL OG
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET les holdninger, med
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET dele af Alliancens k
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET alene beskæftige si
Page 67 and 68: UKLASSIFICERET På topmødet blev d
Page 69 and 70: UKLASSIFICERET Være Generalsekret
Page 71 and 72: UKLASSIFICERET I forlængelse af Am
Page 73 and 74: UKLASSIFICERET tilknyttet Generalse
Page 75 and 76: UKLASSIFICERET 6.10. OPGAVER, INDS
Page 77 and 78: UKLASSIFICERET Føringskapacitet: D
Page 79 and 80: 6.11. ANALYSE AF FUSP UKLASSIFICERE
Page 81 and 82: UKLASSIFICERET magtanvendelse i uni
Page 83 and 84: UKLASSIFICERET rolle, som EU er ber
Page 85 and 86: UKLASSIFICERET der i fredstid på s
Page 87 and 88: UKLASSIFICERET for landoperationern
Page 89 and 90: UKLASSIFICERET KAPITEL 7 SAMMENFATT
Page 91: UKLASSIFICERET Det er i langt høje
Page 95 and 96: UKLASSIFICERET udstrakt grad som v
Page 97 and 98: UKLASSIFICERET KAPITEL 8 KONKLUSION
Page 99 and 100: UKLASSIFICERET sådant ”kvantespr
Page 101 and 102: UKLASSIFICERET På sporet af europ
Page 103 and 104: Bilag 1 Den hegemoniske model ær r
Page 105 and 106: Bilag 3: Søjlerne UKLASSIFICERET U
Page 107 and 108: Bilag 5: Rådet for Den Europæiske
Page 109 and 110: Bilag 7: Europaparlamentet UKLASSIF
Page 111 and 112: Bilag 9: Den Fælles beslutningspro
show all

eu som international aktør

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?