eu som international aktør

UKLASSIFICERET
Konflikten illustrerede atter en gang den fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik afmagt over
for ledere som den serbiske leder Milosevic. EU som civil magt blev ikke taget alvorlig.
Læren var, at civile og militære virkemidler burde anvendes koordineret for at spille en afgørende
rolle i krisestyring.
I modsætning til 1991 blev der fra europæisk side såvel i EU som NATO demonstreret
sammenhold, der blev fastholdt under den lange NATO–luftkampagne mod Milosevic.
Dette sammenhold viste, at de europæiske lande havde sammenfaldende interesser og
var rede til at sætte handling bag ordene. Man kunne ikke acceptere de massive etniske
udryddelser og en gentagelse af massakren ved Srebrenica. Det kan diskuteres, hvor stor
effekt luftkampagnen havde set i forhold til, at man havde gennemført en værnsfælles
kampagne. Igen kunne dette ses som udtryk for, at landene ikke var rede til at acceptere
større tab/ofre, som en værnsfælles kampagne med indsættelse af tropper på landjorden
ville havde medført.
Endnu en gang var europæerne afhængig af amerikansk støtte 67 .
Kombinationen af en NATO militæraktion og EU’s diplomatiske indsats styrkede alligevel
troen på, at EU havde en væsentlig rolle at spille inden for europæisk krisestyring.
4.9. DELKONKLUSION
Trods en mere lykkelig udgang på krisen, demonstrerede EU i Kosovo–konflikten store
mangler inden for den forsvarspolitiske dimension. Man var således afhængig af NATO –
og ikke mindst USA. De to konflikter havde vist, at EU havde gjort tiltag til forbedring af sin
krisestyringskapabilitet – men konflikterne viste, at det vigtigste redskab, når man har med
ledere som Milosevic at gøre, det militære, bør udbygges væsentligt.
4.10. ANALYSE AF EU’S INSTITUTIONELLE OPBYGNING OG HIERARKI
4.11. INDLEDNING
Formålet med dette kapitel er, at analysere EU’s opbygning og hierarki set i f.t. EU som
international aktør. Kapitlet tager udgangspunkt i de forudgående beskrevne områder. Ligeledes
vil forhold med direkte tilknytning til FUSP og EU’s militære samarbejde ikke blive
gennemgået i kapitlet, idet de behandles særskilt i kapitel 9.
4.12. EU’S OPBYGNING
EU’s opbygning med de tre søjler, hvor søjle et er overstatslig, og søjle to og tre er mellemstatslige
samarbejde illustrerer tydeligt de overordnede dilemmaer EU’s institutioner
(Rådet, Kommission, COREPER, Parlamentet m.v.) er stillet i. I tilfælde af overstatligt
samarbejde (omfatter det økonomiske samarbejde, bl.a. indre marked, ØMU, landbrug/fiskeri,
indvandring, grænsekontrol), hvor medlemslandenes kompetencer mere eller
mindre er afgivet til EU, vil de pågældende landes repræsentanter naturligt nok ”kun” bakke
om direktiver, forordninger m.m., som har rygdækning i de respektive hjemlige regeringer
eller parlamenter. Der hviler således et tungt ansvar på de pågældende ministre, hvil-
67
Amerikanerne gennemførte 85% af de samlede præcisionsbombninger under luftkampagnen. Endvidere
blev de europæiske lande forbløffet over ”asymmetrien” i den militære formåen. Ligeledes var det kun Storbritannien,
som rådede over krydsermissiler. Tilsvarende rådede kun Frankrig over satellitovervågningskapacitet.
Dette store ”teknologiske gab” samt den manglende evne til at stille de efterfølgende 40.000 soldater
til den fredsbevarende styrke i Kosovo, bl.a. grundet manglende strategisk løftekapacitet, medvirkede til at
både Storbritannien og Frankrig senere har sat skub i forsvarsinitiativet.
UKLASSIFICERET
43