eu som international aktør

UKLASSIFICERET
Formandskabet kan også bistås af den medlemsstat, der skal varetage det efterfølgende
formandskab.
4.3.3. Medlemsstaterne
Medlemsstaterne er forpligtet til aktivt og uforbeholdent at støtte den fælles vedtagne politik.
Hver medlemsstat kan forelægge Rådet for Den Europæiske Union (fremover benævnt
Rådet) forslag til behandling.
Staterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med de fælles
holdninger. De forsvarer disse fælles holdninger i internationale fora. De skal holde de
medlemsstater, som ikke deltager i drøftelserne i internationale organisationer og på internationale
konferencer, underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse. Forpligtelsen
skal tilsikre en ensartet fremtræden af medlemslandene i de store fora, hvorved EU får
mulighed for at lægge vægt bag sine holdninger. Ovennævnte forpligtigelse kan være
medvirkende årsag til, at medlemslandene bliver tilbageholdende med at vedtage fælles
politik på de mere kontroversielle områder, eller på områder, hvor stater frygter, at deres
nationale interesser er i fare for at blive underkendt til fordel for den fælles interesse.
Historien har vist, at specielt store økonomiske interesser hos enkelte medlemslande har
blokeret for vedtagelser af en fælles holdning i relation til omverdenen, herunder Bosnien–
og Kosovo konflikterne, som behandles senere i kapitlet.
4.3.4. Ministerrådet – Rådet for Den Europæiske Union 53
Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) har som hovedregel den lovgivende magt, dvs.
Rådet vedtager forslag stillet af Kommissionen efter høring eller som oftest i samarbejde
med Europa–Parlamentet.
Rådet er medlemslandenes institution. Det består af en repræsentant for hvert af medlemslandene,
som regel en minister (bilag 5). Oprindeligt udgjorde udenrigsministrene Rådet.
I dag er der over 20 forskellige råd med hvert sit arbejdsområde og hver sine ministre.
Rådet skulle de første mange år opnå fuldstændig enighed om alle forslag. Med de seneste
traktater er der åbnet flere muligheder for også at træffe afgørelser med kvalificeret
eller simpelt flertal. Stemmerne er fordelt til fordel for de små lande på en sådan måde, at
de fire største lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien, ikke kan træffe beslutninger
imod de øvrige landes ønske. Den nuværende stemmefordeling forventes ændret
med næste traktat på grund af den forventede udvidelse med lande i Central– og Østeuropa.
En diskussion om overgang til flertalsafgørelser på flere politikområder ventes også.
Hvert halve år får et nyt medlemsland formandskabet, der bl.a. har til opgave at lede møderne
i Rådet. De travleste råd med deltagelse af udenrigsministrene og økonomi– og finansministrene
holder møde mindst en gang om måneden. Andre mindre travle med deltagelse
af sundheds– eller kulturministrene mødes et par gange om året. De fleste råd
samles desuden et par gange årligt til uformelle møder, hvor der drøftes politik, men hvor
der ikke træffes beslutninger.
4.3.5. De Faste Repræsentanters Komité
Rådets arbejde og beslutninger forberedes af medlemslandenes EU–ambassadører i De
Faste Repræsentanters Komité, kaldet COREPER, som er forkortelsen for det franske
"Comité des représentants permanents". Den tidligere skarpe adskillelse mellem EF–sam-
53 EU–kommissionen, institutionerne.
UKLASSIFICERET
35