eu som international aktør

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET har manglet de reelle politiske værktøjer til at imødegå disse. EU kan kun imødegå initiativer rettet mod EU ved politiske og handelspolitiske modforholdsregler, og dette endog kun i ringe omfang. Men EU mangler muligheden for at kunne indsætte en samlet pakke, som består af økonomiske, politiske og militære midler – ikke for om fornødent at kunne indsætte disse, men for at kunne opnå troværdighed overfor tredjelande på den internationale arena. EU vurderes for ressourcesvag til at kunne fremstå som en troværdig opponent i en eller anden form for konflikt eller krise rettet mod unionen. 7.4.5. Asymmetrisk interdependens Som et eksempel på at EU kan opnå interdependens kan nævnes de indgåede aftaler med Rusland, som i realiteten skal sikre en spredning af afhængighed til et større land. Disse aftaler er et typisk eksempel på, hvorledes EU forsøge at sikre tilnærmelse, fred og stabilitet i forholdet mellem unionen og potentielle fremtidig modstandere gennem aftaler og samhandel. Aftalerne har desuden det sigte at påvirke menneskerettighedernes udvikling i Rusland samt søge at fremme demokratiseringsprocessen i landet. Tyrkiet er et andet godt eksempel på, hvorledes EU bruger udsigten til et fremtidigt medlemskab, som middel til at fremme menneskerettigheder og demokratiets udvikling i det pågældende land. EU søger hele tiden at øge sin afhængighedsspredning gennem en udvidelse af unionen, hvilket tolkes som tiltag til at mindske EU’s afhængighed af USA dominans. Samt gennem spredning af markeder og økonomiske interesser, som skal styrke regimet og herigennem mindske afhængigheden af øvrige eksterne aktører. M.h.t. forholdet til USA på det militære område vurderes det, at unionen på sigt gennem opfyldelse af kravene i DCI vil kunne frigøre sig af den store afhængighed af amerikanske militære kapabiliteter, som unionen for øjeblikket oplever. Dette muliggør også, at EU i fremtiden vil kunne gennemføre en politik uafhængigt af USA’s interne forhold og interesser, som erfaringsmæssigt hindrede indsættelser i Balkanområdet. 7.4.6. Vilje til at lede EU har i flere tilfælde vist viljen til at lede forskellige politiske initiativer internationalt. Således kan eksempelvis nævnes kriserne på Balkan samt den seneste konflikt i Palæstina. Konklusionen må imidlertid være, at EU reelt er hindret i sine initiativer af en række særinteresser indenfor unionen samt afhængigheden af andre dominerende aktører på den internationale arena – her tænkes først og fremmest på USA. EU anses ofte af konflikternes parter som en glimrende medspiller, indtil USA engagerer sig i konflikten. I disse tilfælde bliver EU snarere betragtet som en ”andenholdsspiller” end som en reel problemknuser. EU kan dog markere sig for enkelte ubetingede succeshistorier; med den på politiske og økonomiske løsning af konflikten i Makedonien som et positivt eksempel. Denne muliggjorde en efterfølgende indsættelse af en fredsbevarende styrke i området på mandat fra FN. 7.4.7. Delkonklusion Det kan konkluderes, at EU kan leve op til kravene i hegemonimodellen om etablering af strukturer og regimer, som skal opfyldes for at EU kan leve op til kravene for en international aktør. Set ud fra modellen har EU endvidere vist evnen til gennem afhængighedsspredning at skabe de rette vilkår for en aktør, som ønsker at leve op til en rolle som international aktør. EU’s vilje til at lede og tage initiativer i relation til kriser globalt opfattes i UKLASSIFICERET 94
UKLASSIFICERET udstrakt grad som værende til stede. EU vurderes derimod i mindre grad at være i stand til at blokere politiske og handelsmæssige initiativer iværksat imod unionen. 7.5. MILITÆR KAPABILITET 7.5.1. MILITÆR MAGT Den militære magt defineres generelt som et værktøj for den politiske magt, og som sådan kan den militære magt næppe stå alene. Det er således hensigten at anvende den militære magt, hvor de diplomatiske midler ikke længere slår til. Den militære magt har traditionelt været anvendt til angreb og forsvar, men den har efter den kolde krig været anvendt som global krise– og konfliktløser i f.m. humanitære interventioner. 7.5.2. Evne og vilje til at angribe og forsvare EU har ikke et territorialforsvar og dermed er evnen til at forsvare i EU–regi overordentlig begrænset – vel nærmest ikke eksisterende. Ligesom unionen ikke har kapacitet til at angribe et tredjeland. Tværtimod ønsker EU for nærværende ikke udbygge sin evne til løsning af sådanne opgaver, idet varetagelse af disse fortsat skal løses i rammen af NATO. Der er ingen tegn på, at denne opgavefordeling vil blive ændret i den nærmeste fremtid. 7.5.3. Deltagelse i krisestyring De styrker, som er tilmeldt til løsning af militær krisestyring ifølge Peterbergsaftalerne, er jf. kapitel 6 ikke i balance, idet væsentlige mangler forekommer på såvel det taktiske som det strategiske niveau. Den nuværende tilmeldte styrke vil umiddelbart kunne påbegynde løsningen af fredsbevarende og præventive deployeringer, men den vil ikke kunne udføre deciderede fredspåtvingende opgaver. Dertil mangler de tilmeldte styrker væsentlige kapabiliteter som f.eks. strategisk løftekapacitet og efterretningssystemer. Der skal især påpeges tre forudsætninger, som ikke er opfyldt i f.m. gennemførelsen af en effektiv krisestyringsoperation ledet af EU. Disse er den manglende fastlæggelse af procedure for, hvorledes en krisestyringsoperation skal gennemføres og i naturlig forlængelse heraf den manglende øvelsesvirksomhed, som skal sætter styrkerne i stand til at løse relaterede opgaver. Endelig ses, som tidligere nævnt, varetagelsen af særinteresser i det pågældende område, at kunne stille sig hindrende i vejen for en effektiv løsning af konflikten i det pågældende område. 7.5.4. Warfighting Capability Indledningsvis blev der opstillet en forudsætning, der gik ud på, at såfremt EU som international aktør havde intentionen om at blive en hegemon, enten i et regionalt perspektiv eller på den internationale arena, så ville dette forudsætte, at unionen havde kapacitet til at indsætte fornøden ”Power Projection” eller ”Warfighting Capability” i et givet geografisk område. Det må konstateres, at EU for nærværende ikke besidder en sådan kapacitet, idet dette rækker langt ud over de aftaler, som er indgået på krisestyringsområdet. Der ses ikke at være taget initiativer, som vil kunne styrke denne evne, og det vurderes ikke, at EU vil have interesse i en sådan kapacitet med mindre USA skulle miste sin nuværende dominerende position eller EU skulle blive truet på sin eksistens af en eventuel ekstern trussel. UKLASSIFICERET 95
Page 1 and 2:
FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE UKLASSIFICERET
Page 5 and 6:
UKLASSIFICERET 4.15.1. Den fælles
Page 7 and 8:
UKLASSIFICERET RESUME Intentionen m
Page 9 and 10:
UKLASSIFICERET enkeltlande i unione
Page 11 and 12:
1.5. TEORETISKE BETRAGTNINGER. UKLA
Page 13 and 14:
UKLASSIFICERET andre komplekser. Hi
Page 15 and 16:
UKLASSIFICERET - teknologiske nyvin
Page 17 and 18:
2. TEORETISK BAGGRUND UKLASSIFICERE
Page 19 and 20:
UKLASSIFICERET kan også dreje sig
Page 21 and 22:
UKLASSIFICERET er politik ”alle s
Page 23 and 24:
UKLASSIFICERET uoverskuelig, og hvo
Page 25 and 26:
UKLASSIFICERET 3.5. ROMTRAKTATEN. I
Page 27 and 28:
UKLASSIFICERET I december samme år
Page 29 and 30:
UKLASSIFICERET lettelse af den fri
Page 31 and 32:
UKLASSIFICERET re indsats for at ge
Page 33 and 34:
UKLASSIFICERET KAPITEL 4 EU’S INS
Page 35 and 36:
UKLASSIFICERET Formandskabet kan og
Page 37 and 38:
UKLASSIFICERET nalfonden, og det ha
Page 39 and 40:
UKLASSIFICERET De grundlæggende re
Page 41 and 42:
UKLASSIFICERET FN´s Historie 63 .
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Konflikten illustrer
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET Endvidere har Danmar
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET durer) blev forenkle
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET KAPITEL 5 DE ØKONOM
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET afbalanceret og bær
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET blandt andet det jur
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET Som et eksempel på,
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET af projektet. Desude
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET 6.4. OPTAKTEN TIL OG
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET les holdninger, med
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET dele af Alliancens k
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET alene beskæftige si
Page 67 and 68: UKLASSIFICERET På topmødet blev d
Page 69 and 70: UKLASSIFICERET Være Generalsekret
Page 71 and 72: UKLASSIFICERET I forlængelse af Am
Page 73 and 74: UKLASSIFICERET tilknyttet Generalse
Page 75 and 76: UKLASSIFICERET 6.10. OPGAVER, INDS
Page 77 and 78: UKLASSIFICERET Føringskapacitet: D
Page 79 and 80: 6.11. ANALYSE AF FUSP UKLASSIFICERE
Page 81 and 82: UKLASSIFICERET magtanvendelse i uni
Page 83 and 84: UKLASSIFICERET rolle, som EU er ber
Page 85 and 86: UKLASSIFICERET der i fredstid på s
Page 87 and 88: UKLASSIFICERET for landoperationern
Page 89 and 90: UKLASSIFICERET KAPITEL 7 SAMMENFATT
Page 91 and 92: UKLASSIFICERET Det er i langt høje
Page 93: UKLASSIFICERET Der er på baggrund
Page 97 and 98: UKLASSIFICERET KAPITEL 8 KONKLUSION
Page 99 and 100: UKLASSIFICERET sådant ”kvantespr
Page 101 and 102: UKLASSIFICERET På sporet af europ
Page 103 and 104: Bilag 1 Den hegemoniske model ær r
Page 105 and 106: Bilag 3: Søjlerne UKLASSIFICERET U
Page 107 and 108: Bilag 5: Rådet for Den Europæiske
Page 109 and 110: Bilag 7: Europaparlamentet UKLASSIF
Page 111 and 112: Bilag 9: Den Fælles beslutningspro
show all

eu som international aktør

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?