UKLASSIFICERET dighed må EU i givet fald basere sig på en koalitionsmodel, hvor et medlemsland påtager sig rollen <strong>som</strong> leder og koordinator for operationen (lead nation) med nationale aktiver, og et mindre antal øvrige medlemslande tilknytter sig operationen. UKLASSIFICERET 88
UKLASSIFICERET KAPITEL 7 SAMMENFATTENDE ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE, POLITISKE OG MILITÆRE KAPABILITET 7. ØKONOMISK, POLITISK OG MILITÆR KAPABILITET 7.1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Formålet med dette kapitel er at analysere empirien omkring de økonomiske, politiske og militære strukturer og beslutningsprocesser gennem den teori, <strong>som</strong> er blevet udledt af den benyttede hegemonimodel. Det er hensigten i analysen at undersøge, i hvor høj grad EU lever op til de krav, der stilles til en <strong>aktør</strong>, <strong>som</strong> ønsker at spille en hegemonisk rolle i det <strong>international</strong>e samfund i f.m. de økonomiske, politiske og militære strukturer og beslutningsprocesser. Herunder undersøges det, i hvor høj grad den indre økonomiske struktur giver mulighed for dette. Undersøgelsen skal for det første fastslå, hvorvidt EU er en <strong>international</strong> <strong>aktør</strong>, eller for det andet, hvis dette ikke er tilfældet, skal analysen klarlægge, hvilke mangler EU for nærværende har m.h.p. efterfølgende at perspektivere EU’s mulighed for at opnå en troværdig og accepteret status. 7.2. DEN ØKONOMISKE KAPABILITET 7.3. DEN ØKONOMISKE MAGT Den økonomiske magt er i denne sammenhæng forudgående blevet defineret <strong>som</strong> evnen til at tage politiske initiativer, <strong>som</strong> har til formål at påvirke økonomiske forhold i samfundet. EU’s historie er i realiteten en lang række politisk–økonomiske initiativer, <strong>som</strong> er mundet ud i et indre marked, fælles regler for konkurrence, fælles landbrugspolitik, regionalpolitik samt ikke mindst en fælles valuta for størstedelen af medlemslandene. De øvrige medlemslande, <strong>som</strong> indtil videre holder sig udenfor det fælles valutasamarbejde, holdes fortsat i kort snor i det såkaldte ERM–samarbejde, indtil de eventuelt fremtidigt vil beslutte sig for at gå helhjertet ind i det fælles samarbejde. EU’s omfattende verdenshandel er kendetegnende for unionens handelspolitiske strategi, og unionen har indgået en lang række økonomiske og handelsaftaler på såvel bilateralt plan <strong>som</strong> med andre <strong>international</strong>e handelsorganisationer. Det kan konstateres, at det økonomiske samarbejde i unionen såvel internt <strong>som</strong> eksternt på de fleste områder er særdeles veludbygget, og at dette samarbejde i virkeligheden fungerer væsentligt bedre end i mange lande, <strong>som</strong> har en primitiv eller ikke har en veludbygget økonomi. 7.3.1. Opbygning/styring af økonomiske regimer (strukturel magt) EU har på det økonomiske område opbygget en række fasttømrede institutioner. I disse er det hensigten, at de skal regulere unionens overordnede økonomiske politik. Hele opbygningen af det økonomiske område har taget sit udgangspunkt i unionen, <strong>som</strong> en handelspolitisk organisation. Som et af de nyeste eksempler kan nævnes, at den nye fælles <strong>eu</strong>ropæiske valuta på det monetære plan kontrolleres af den fælles centralbank (ESCB), og at den overordnede politiske styring af valutakurspolitikken varetages af ØKOFIN–rådet, <strong>som</strong> består af medlemslandenes økonomi– og finansministre. UKLASSIFICERET 89