eu som international aktør

UKLASSIFICERET
trene i EU er underlagt Generalsekretæren og arbejder snævert sammen med dennes PU
under snæver koordination med EUMS. Da det er EUMS, som udarbejder strategiske redegørelser,
og som kontinuerligt skal være opdateret på situationen for at kunne følge udviklingen
både på det politiske og militære niveau, for på baggrund heraf, efter opfordring
og i ligeså høj grad selvstændigt, at komme med anbefalinger, findes det ikke hensigtsmæssigt,
at SITCEN ikke er en integreret del af størstebrugeren, nemlig i EUMS.
Et andet forhold, som gør sig gældende, er antallet af normer i EUMS, hvor der rådes over
kun omkring 15 normer til udarbejdelse af strategisk planlægning. Dette betyder, at EUMS
kun er i stand til at fremkomme med generisk strategisk planlægning og identificere et
overslag til styrkebidrag og ikke kan gennemføre den detaljerede og dybdegående strategiske
planlægning, herunder identificere det konkrete styrkebehov i relation til en given
strategisk plan. EU har altså her et afhængigheds forhold til NATO’s planlægningskapacitet,
hvilket er i overensstemmelse med de aftaler, som blev indgået på Washington topmødet
i 1999, hvor NATO har givet sin garanti for, at EU kan trække på NATO i denne
henseende.
6.14.5. Føringskapacitet.
Føringskapacitet er et andet område, som er meget væsentligt at fokusere på, idet EU ikke
har nogen struktur under EUMS hverken på det operative eller taktiske niveau. EU har
mulighed for at trække på to nationale operative hovedkvarterer, som stilles til rådighed af
henholdsvis Frankrig og England. Problemet hermed er kravet om, at disse hovedkvarterer
skal være multinationale. Såfremt en operation opstår, skal der således tilgå et antal officerer
fra øvrige bidragydende lande, som skal integreres i de procedurer som det pågældende
hovedkvarter anvender, før end at hovedkvarteret kan være effektivt. Problemet ses
ikke så problematisk i relation til England som til Frankrig, idet England i forvejen anvender
NATO procedurer, hvorimod Frankrig anvender egne procedurer, som er forskellige fra
NATO’s. En anden måde kunne være at anvende de allerede eksisterende NATO hovedkvarterer,
som er multinationale og værnsfælles, og hvis procedurer er indarbejdede og
effektive samt har en etableret kommando– og kontrolstruktur.
Tiden vil, som altid, spille en afgørende rolle for, om EU kan anvende den ene eller den
anden løsning. Såfremt der opstår en krise med kort varsel, ses pt. ingen anden løsning
end at trække på NATO’s hovedkvarterer, hvorimod en krise som opstår over en længere
tidshorisont kan give mulighed for, at EU klargører et af de to nationalt tilmeldte hovedkvarterer.
Det vil endvidere kræve anvendelse af NATO’s struktur, såfremt opgaverne er i
den hårde ende af Petersberg–opgaverne, idet kravet om ”Unity of Command and Effort”
er mere udtalt under disse opgaver end i en opgave i den bløde ende, hvor kravene til at
demonstrere handling her og nu ikke er ligeså afgørende for opgavens løsning. Dette skal
forstås på den måde, at kravet til reaktion vil være større i en hård end i en blød mission.
Der skal naturligvis også være konsekvens og sammenhæng mellem trussel og vilje i en
blød operation, men her er tiden ikke ligeså afgørende som i en hård, hvor situationen kan
eskalere med kort varsel.
En anden væsentlig ting i forbindelse med anvendelse af hovedkvarterer er de tilhørende
netværk. NATO’s netværk vil alt andet lige være veletableret og omfattende, idet alle hovedkvarterene
eksisterer i fredstid, hvorimod EU først skal opbygge dette netværk. Der vil
selvfølgelig være mulighed for at trække på NATO’s netværk, men aldrig i samme omfang
som på et i forvejen integreret NATO hovedkvarter.
En mulighed som EU kan anvende for at kompensere for den manglende struktur og som i
øvrigt findes som en nødvendighed, såfremt den skal kunne anvende egne midler, er at
84
UKLASSIFICERET