eu som international aktør

UKLASSIFICERET
RESUME
Intentionen med den foreliggende afhandling har været, at undersøge, hvorvidt EU ud fra
en teoretisk tilgangsvinkel – ved indførelsen af en fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik –
kan betragtes som en reel international aktør på linje med andre internationale aktører
som USA, FN m.fl.
Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i den aktuelle implementering af den fælles udenrigs–
og sikkerhedspolitik samt den øgede fokus i det internationale rum på EU som aktør
gennem de seneste år. Emnets relevans understreges af USA’s ønske om at se EU, som
en aktør, der er i stand til at varetage sikkerhedspolitiske spørgsmål i det mindste i unionens
nærområde.
Den teoretiske indgangsvinkel til undersøgelsen tager sit udgangspunkt i en realistisk hegemonitilgang.
Teorien, som understøtter hegemonimodellen, har tidligere været anvendt
til at undersøge organisationer på den internationale arena. Desuden ses teorien at anvende
en række analyseværktøjer, som er relevante og operationelle i f.m. en undersøgelse
af en aktør som EU.
I f.m. med den empiriske undersøgelse af EU’s rolle som international aktør har det været
nødvendigt at beskrive de interne beslutningsprocesser i organisationen m.h.p. at klarlægge
unionens indre struktur og sammenhæng for derved at kunne afgøre, hvorvidt EU de
facto besidder evnen til at optræde udadtil som en aktør, der repræsenteret alle medlemslandene.
Afhandlingen er opdelt i en undersøgelse af hhv. økonomiske, politiske og militære faktor.
Afsnittene omhandlende den økonomiske samt politiske kapacitet er opdelt i en analytisk
redegørelse. Kapitlet omhandlende den militære faktor er opdelt i en empirisk redegørelse
med efterfølgende analyse. Dette er gennemført i erkendelse af, at tyngden måtte lægges
på den miltære faktor, som den væsentligste forhold i f.m. implementeringen af EU’s kapaciteter,
der skal muliggøre at unionen kan sætte handling bag ord.
Under undersøgelsen af den økonomiske faktor påvises det, at denne kapacitet er den
mest udbyggede i EU. Den økonomiske faktor, konkluderes det, fremstår umiddelbart ikke
som en hindring for EU’s muligheder for at fremstå som en international aktør.
En effektiv politiske beslutningsproces indenfor unionen besværliggøres endnu af komplicerede
beslutningsprocesser og forretningsgange. Enkelte landes særinteresser spiller
endnu en uforholdsmæssig stor rolle, hvorfor det dog påvises, at politiske faktor ikke virker
hæmmende på EU’s muligheder for at virke som politisk aktør på den internationale scene.
M.h.t. militære midler konkluderes det i afsnittet om de militære midler, at den manglende
strategiske kapacitet samt den ubalancerede sammensætning af de rådige midler ikke
sætter unionen i stand til jf. hegemonimodellen at fremstå som en reel global aktør.
De tre afgørende komponenter i undersøgelsen viser, idet der lægges afgørende vægt på
den militære kapacitet, at EU fortsat ikke ved indførelsen af den fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik
samt Peterbergsaftalen har udviklet de nødvendige kapaciteter for samlet at
kunne fremstå som en troværdig international aktør.
Den endelige konklusion er derfor, jf. hegemonimodellen, at EU ved indførelse af en fælles
udenrigs– og sikkerhedspolitik fortsat ikke er i stand til at agere som en international aktør.
UKLASSIFICERET
7