eu som international aktør

UKLASSIFICERET
På topmødet blev der, på baggrund af et fælles britisk–fransk initiativ, vedtaget målsætninger
for EU’s militære kapacitet. Man enedes om et Headline Goal, hvorefter EU i år
2003 skulle være i stand til med 60 dages varsel at udsende en styrke på 50–60.000
mand, og opretholde denne styrke i missionsområder i minimum et år. Endvidere enedes
man om, at der skulle udvikles Collective Capability Goals i første omgang mht. kommando
og kontrol, efterretningsvirksomhed og strategisk transportkapacitet.
USA’s bekymringer blev imødekommet, idet det blev understreget, at NATO var og er fundamentet
for det kollektive forsvar af sine medlemmer og fortsat skulle spille en betydelig
rolle i krisestyring. EU ville kun iværksætte og gennemføre EU–ledede militære operationer
”where NATO as a whole is not engaged”. 107 Endvidere erklærede EU fuldstændig
konsultation, fuldstændigt samarbejde og fuld åbenhed mellem EU og NATO.
I forholdet til ikke–EU lande blev det besluttet, at disse ville blive inviteret til at deltage i
fald af en beslutning i EU om iværksættelse af en operation med brug af NATO aktiver.
På EU–topmødet i Feira bekræftede EU sit tilsagn om at etablere en fælles europæisk
sikkerheds– og forsvarspolitik. Det blev konkluderet, at der var opnået tilfredsstillende
fremskridt med hensyn til opfyldelsen af mandatet fra Helsingfors vedrørende de militære
og civile aspekter af krisestyring. Det blev endnu en gang anført, at den nødvendige åbenhed
og dialog mellem EU og NATO ville blive tilsikret, og at der ville blive trukket på
NATO’s ekspertise med hensyn til kravene til kapacitetsmål. Det blev fastslået, at en forbedring
af den europæiske militærkapacitet var centralt for den fælles europæiske sikkerheds–
og forsvarspolitiks troværdighed og effektivitet. Kapacitetsmålene skulle fastsættes
ved kapacitetsbidragskonferencen i Bruxelles november 2000.
Der blev også fastlagt principper for aftaler, der gjorde det muligt for europæiske NATO–
medlemmer uden for EU, at bidrage til EU’s militære krisestyring.
Sluttelig blev der fastlagt principper for konsultation med NATO om militære spørgsmål,
omfattende udviklingen af forbindelserne mellem EU og NATO på fire områder: sikkerhedsspørgsmål,
kapacitetsmål, betingelserne for EU’s adgang til NATO’s aktiver samt beskrivelse
af permanente konsultationsordninger.
Feira konferencen bemyndigede EU til at definere kapaciteter, som var nødvendige for at
kunne udføre alle Petersberg–opgaver med en stor grad af succes. I Bruxelles blev udfærdiget
et kapacitetskatalog kaldet ”Force Catalogue” . På konferencen blev der stort set
tilmeldt det tilstrækkelige antal soldater, fly og flådefartøjer. Det blev dog konstateret, at
der var svagheder i visse kapaciteter i styrkekataloget herunder bl.a. strategisk transport,
efterretningsindhentning og en række højteknologiske elementer. Der var på konferencen
enighed om, at man i det videre arbejde måtte drøfte mulighederne for tilvejebringelse af
manglende kapaciteter.
I forbindelse med konferencen fik de europæiske lande, der ikke var medlemmer af EU,
men som enten var med i NATO (Polen, Tjekkiet, Norge, Island, Tyrkiet og Ungarn) eller
som i øvrigt var kandidater til optagelse i EU (Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien,
Slovenien, Malta, Cypern og Slovakiet) også mulighed for at tilmelde styrker til EU’s
udrykningsstyrke.
Ved topmødet i Nice 7.– 9. december 2000 animerede DER til at gøre Den Europæiske
Union operationel, således at EU kunne varetage Petersberg–opgaverne så hurtigt som
muligt. DER ville på grundlag af de gældende traktatbestemmelser træffe afgørelser med
107 Forsvarsministeriet, Baggrundsnotat (ESDI/ESDP/WEU), p. 9.
UKLASSIFICERET
67