eu som international aktør

UKLASSIFICERET
lettelse af den frie bevægelighed for personer, samtidig med at deres befolkningers
sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed,
at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de
europæiske folk, i hvilken beslutningerne træffes så nært på borgerne som muligt i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet samt yderligere europæisk integration.
3.6.10. Amsterdam–Traktaten
Amsterdam–traktatens formål var, at styrke de tre "søjler", som EU's indsats har været
baseret på, siden Maastricht–traktaten trådte i kraft den 1. november 1993: De Europæiske
Fællesskaber (første søjle), den fælles udenrigs– og sikkerhedspolitik (anden søjle) og
samarbejdet om retlige og indre anliggender (tredje søjle).
Traktaten hovedområder omhandler:
Beskæftigelsen og borgernes rettigheder centralt placeret i EU,
Fri bevægelighed og øget sikkerhed,
Den Europæiske Union og omverdenen samt
Velfungerende institutioner til et udvidet Europa.
3.6.11. Det Europæiske Råds møde i Køln 1999
På mødet vedtog det Europæiske Råd EU’s første fælles strategi vedrørende Rusland, en
række erklæringer om Kosovo samtidig med, man enedes om en styrkelse af FUSP. Dette
resulterede tillige, i udnævnelsen af Javier Solana Madariaga til EU’s Højtstående Repræsentant
for FUSP samt Generalsekretær for Rådet. 45
3.6.12. Nice–Traktaten
I tilknytning til Nice–traktaten blev der vedtaget en erklæring om Unionens fremtid. I erklæringen
blev det konstateret, at Nice–traktaten skal bane vej for udvidelsen, og at den indeholder
de institutionelle ændringer, der er nødvendige for nye medlemsstaters tiltrædelse.
Se nedenstående afsnit.
3.6.13. EU udvidelse 46
Startskuddet på den næste udvidelsesrunde med de central– og østeuropæiske lande
(Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og
Slovenien) samt Cypern og Malta blev taget på Det Europæiske Råds møde i 1993 i København,
hvor stats– og regeringschefer fastsatte de politiske og økonomiske betingelser
for medlemskabet ved vedtagelsen af de såkaldte "Københavnerkriterier":
Det nye medlemsland skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, etableringen
af en retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal
(kaldet det politiske kriterium),
45 Dette uddybes i kapitel 6.
46 Folketingets EU–oplysning.
UKLASSIFICERET
29