eu som international aktør

UKLASSIFICERET
Endvidere har Danmarks forbehold på det militære samarbejde medført, at Grækenland
skal varetage formandskabets rolle i militære spørgsmål. I denne situation har man således
et opdelt formandskab, som igen kan formodes at præge kontinuiteten i negativ retning.
4.13.3. Medlemsstaterne
Medlemsstaterne er i sagens natur forpligtet til at støtte den fælles vedtagne politik. For at
EU kan fremstå slagkraftig og troværdig i internationale fora, er det et ”must”, at medlemmerne
overholder dette. Men virkelighedens verden er, som tidligere nævnt, helt naturligt
præget af forskellige særinteresser og fokusområder. En stats vilje til gennemførelse af en
politik afhænger i stor grad af økonomiske forhold – og hvilken stat vil støtte en politik, som
kan medføre store økonomiske tab – uden at få kompensation? Der er ingen tvivl om, at
de nationale interesser vejer tungt i f.t. den fælles beslutninger – især på de kontroversielle
områder. Dette kunne ses i f.m. konflikterne i det tidligere Jugoslavien, som beskrevet.
Efterfølgende er der taget drastiske skridt inden for FUSP – men forholdet om nationale
interesser vil stadig være tungtvejende i medlemsstaternes handlemønster.
Ovennævnte forhold kan derfor frygtes at blive en afgørende faktor for den fælles vedtagne
politiks slagkraft på den internationale scene, idet den laveste fællesnævners politik
kan ende med at blive den anvendte.
4.13.4. Rådet for Den Europæiske Union
Den omfattende udvidelse af arbejdsopgaver ses tydeligt af Rådets opbygning/sammensætning.
Fra at være repræsenteret ved udenrigsministrene, er der i dag
over 20 forskellige Råd med hvert sit arbejdsområde og ministre. Der er i dag mere lempelige
afstemningsregler. Fra at forslag skulle vedtages med enstemmighed, er der i dag
mulighed for flertalsafgørelser (simpelt, kvalificeret). Stemmernes fordeling, som forhindrer
de fire store lande i at gennemtrumfe beslutninger, tilgodeser de små medlemslande. Set i
lyset af EU i rollen som international aktør, ses dette som en svaghed, herunder i f.m.
FUSP–samarbejdet. Dette betyder, at de store lande, som præger EU på det internationale
plan, og som samtidig afsætter forholdsvis store ressourcer til formålet, kan blokeres
af medlemslande, som ikke ønsker EU’s involvering i samme grad. Ikke sagt, at det er
skidt for demokratiets rolle – men det ses som en svaghed set i f.t. aktørrollen – nemlig
manglende beslutningsdygtighed og pondus. 68
Forholdet ses ikke at være mindre i lyset af den kommende udvidelse, hvor EU forventes
udvidet med op til ti lande fra det tidligere Central– og Østeuropa.
En reform af den måde, Rådet fungerer på, vurderes at blive et vigtigt led i den mere omfattende
institutionelle reformproces, der skal forberede EU til udvidelsen. De forestående
omfattende udvidelser kan meget vel, sammen med udvidelsen af EU's arbejdsområde,
bevirke, at arbejdet i Rådet går stadig langsommere og til sidst lammes.
Rådet skal have overblik over alle EU's politikker. Derfor vurderes det nødvendigt, at der i
systemets kerne bør være én enkelt koordineringskæde, der kan sikre, at EU's arbejde er i
overensstemmelse med de politiske lederes vilje (DER).
Det centrale ansvar, som Rådet (indenfor almindelige anliggender) har, herunder den
overordnede samordning af politikkerne, betyder, at det vil skulle styre en ekstern og intern
dagsorden, der bliver mere og mere kompleks, og som omfatter vigtige sager på tværs af
68
Se kapitel 6 ”analyse af FUSP, hvor forholdet vedrørende Generalsekretærens rolle i f.t. Rådet er behandlet.
UKLASSIFICERET
45