eu som international aktør

UKLASSIFICERET
EU står også for ledelsen af det særlige organ, som administrerer den internationale bistand
til genopbygning af Kosovo gennem Det Europæiske Genopbygningsagentur.
Cards–programmet forventes at ville fortsætte de hovedaktiviteter, som hidtil er blevet finansieret
af andre programmer, hvilket bl.a. omfatter regionalt samarbejde og grænseoverskridende
projekter, genopbygning af infrastruktur, stabilisering af demokratiet, integration
af flygtninge og tidligere soldater, styrkelse af den økonomiske genopbygning, udvikling
af den private sektor – især mindre virksomheder og styrkelse af NGO'er, kulturelle
institutioner og undervisningsinstitutioner. Genopbygningsprogrammet vil geografisk omfatte
områderne Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Jugoslavien og FYROM.
Det Europæiske Genopbygningsagentur beskæftiger sig, som nævnt, specielt med genopbygningen
af Kosovo. Agenturet koordinerer den internationale bistand, og selv om det
ledes af EU, kommer midlerne også fra mange andre internationale organisationer som
FN og Verdensbanken.
Genopbygningsprogrammet i Balkanområdet skal efter planen løbe til 2006. Aktiviteterne i
Det Europæiske Genopbygningsagentur har ikke en tilsvarende programmæssig tidsbegrænsning,
men der planlægges indtil videre for perioden 2001–2003.
Kommissionen har anslået nødvendigheden af, at stille et beløb på 4,6 mia. € til rådighed
for indsatsen i perioden 2000–2006. Der er endvidere ca. 2 mia. € til rådighed for indsatsen
i Kosovo gennem genopbygningsagenturet i perioden 2000–2003. 86
Den eneste succeshistorie, som EU jf. nogle kilder, kan registrere ved krisestyring på det
økonomiske område er indsatsen i Makedonien, hvor EU ved en kombination af ”pisk og
gulerod, løfter om økonomisk samarbejde og trusler om politiske sanktioner” tillige med en
hurtig indsættelse af fredsbevarende styrker kunne forhindre at krisen eskalerede til
egentlig borgerkrig. 87
5.2.10. Vilje til at lede
Indenfor det økonomiske område har EU flere gange brugt eller forsøgt at bruge økonomien
som krisestyringsinstrument i forbindelse med krisen i Balkan–området med vekslende
held. Ikke desto mindre er der fortsat tillid til at økonomiske tiltag såsom handels–, samarbejdsaftaler
samt direkte økonomisk støtte kan virke konfliktforebyggende.
Det må konkluderes, at EU fortsat har en stærk vilje til at indsætte økonomisk krisestyring
som et af de altafgørende midler såvel før konflikter opstår som i en efterfølgende genopbygningsfase,
når krisen er bragt til standsning. I det mindste når dette sker i organisationens
umiddelbare nærområde.
Aktuelle eksempler på styrkelse af et postkonflikt område finder man bl.a. i Kommissionens
beslutning at støtte Serbien efter konflikten i og om Kosovo. Det er således vedtaget
i 2001, at Serbien skal støttes med 240 millioner €. Af disse skulle 151 millioner € anvendes
i 2001 indenfor følgende sektorer: energi 80 millioner €, sundhed 26,5 millioner €,
landbrug 20 millioner €, udvikling af virksomheder 10 millioner €, policy og retsrådgivning
5 millioner €, tekniske og administrative støttefaciliteter 2 millioner € samt de associerede
omkostninger i f.m. projektidentifikation, overvågning, evaluering og almindelig udførelse
86 www.europa–kommisionen.dk/publikationer/danske/eu–tilskud7/indhold/kap1/III af 19. februar 2002.
87 Weekendavisen 1.–7. marts 2002, side 7
UKLASSIFICERET
56