eu som international aktør

UKLASSIFICERET
KAPITEL 5
DE ØKONOMISKE
STRUKTURER OG BESLUTNINGSPROCESSER
5. DE ØKONOMISKE STRUKTURER OG BESLUTNINGSPROCESSER
5.1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
Dette afsnit om de økonomiske procedurer i EU skal gennem en redegørende analyse
klarlægge, hvorledes den internationale aktør, EU, planlægger at imødese økonomiske
problemer af enhver art internt såvel som eksternt i lyset af globaliseringen. Det er således
ikke intentionen at give en samlet historisk oversigt over hele det forløb, som ledte op til
det økonomiske samarbejde i EU, men udelukkende at belyse de seneste ti år samt
eventuelle tiltag, som allerede er besluttet eller i nærmeste fremtid vil være under indførelse.
69 Gennem en beskrivelse af indførelsen af Den Økonomisk Monetære Union (ØMU’en)
redegøres der for den strukturelle opbygning af den økonomiske politik, som indgår i den
første søjle af samarbejdet i fællesskabet. Desuden berøres de organer, som besidder den
reelle beslutningskompetence i f.m. beslutninger af økonomisk art i EU.
Desuden skal det kort belyses, hvorledes EU udadtil tilsyneladende har benyttet økonomi
som krisestyringsinstrument på Balkan – sandsynligvis i mangel af bedre – og hvilke konsekvenser
dette har eller ikke har fået.
5.2. DEN ØKONOMISKE MAGT
Politik og økonomi er i sidste ende to sider af samme sag, og det kan i det store og hele
være svært reelt at skille de to områder fra hinanden, men EU har selv foretaget en teoretisk
opdeling groft sagt i retlige forhold, økonomiske forhold samt udenrigs– og sikkerhedspoltiske
forhold. Dette giver sig udtryk i en tre–søjleopdeling, hvor den første søjle
omfatter det indre marked, konkurrencepolitik, den fælles landbrugspolitik, regionalpolitik,
samt ikke mindst den økonomiske og monetære union. 70 Samarbejdet på dette område er
overstatsligt. I anden søjle drejer samarbejdet sig om Den Fælles Udenrigs– og Sikkerhedspolitik,
og den tredje søjle omfatter de Retlige og Indre anliggender. Disse to sidste
søjler er kendetegnet ved et mellemstatsligt samarbejde om disse emner.
Omdrejningspunktet for EU’s økonomiske tiltag i sidste halvdel af 1990’erne har været og
er Den Økonomiske og Monetære Union – også kaldet ØMU’en. ØMU’en er blevet kaldt
Maastricht–traktatens ”kronjuvel”. 71 Det er derfor på sin plads med en kort redegørelse for,
hvad ØMU’en står for, samt hvilke økonomiske områder den dækker.
Den monetære del skulle på sigt sikre medlemmerne en fælles valuta, hvorimod den økonomiske
del skulle tilvejebringe fælles spilleregler for den overordnede økonomiske politik.
Det Europæiske Fællesskab vedtog allerede i 1969 i Haag en principbeslutning om, at
fællesskabet skulle udvikle en økonomisk og monetær union. Dette blev senere bekræftet
69 For en kort historisk gennemgang af det tidligste forløb henvises til DUPI 2000, side 14–19.
70 Det Indre Marked blev indført ved Den Europæiske Fællesakt. Det Indre Marked omfatter et Europa, hvor
der i medlemslandene ikke eksistere indre grænser, og hvor der er fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser,
arbejdskraft og kapital.
71 DUPI 2000, side 33.
UKLASSIFICERET
49