eu som international aktør

UKLASSIFICERET
Der er på baggrund af ovenstående behandling af Unionens beslutningsprocesser konstateret
et behov for forenkling af disse. Set i lyset af den kommende udvidelse af EU,
hvor de mindre ”ressourcestærke” stater (Central– og Østeuropæiske lande) må formodes,
at have en eller anden form for ”afhængighedsforhold/særinteresser i f.t. andre stater
grundet deres historie samt ”sårbarhed” indtil de er blevet forankrede i Unionen, skønnes
det fremtidige behov for forenkling af beslutningsprocesser ikke mindre.
Som et eksempel på et af de mange tiltag til opretholdelse af systemet kan nævnes konferencen,
som skal afholdes i 2004, hvor en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen
mellem medlemslande og unionen skal drøftes. Desuden drøftes status for EU's
charter for grundlæggende rettigheder, en forenkling af traktaterne med henblik på at gøre
dem lettere at forstå uden at ændre deres indhold samt de nationale parlamenters rolle i
den europæiske arkitektur. Disse foranstaltninger tolkes som forhold, der skal cementere
den indre struktur i unionen og dermed styrke unionen udadtil.
7.4.3. Opbygning/styring af regimer (strukturel magt)
Idet det mindes om, at regimer i denne sammenhæng er defineret som et sæt af implicitte
eller eksplicitte principper, normer, regler og beslutningsprocedurer inden for et afgrænset
politikområde på den internationale arena, skal det belyses, hvorvidt EU har etableret sådanne.
For at kunne eksistere som organisation er det af stor betydning for EU at opbygge
disse principper, normer, regler og beslutningsprocedurer. EU er et regime i sig selv, men
organisationen er også nødt til at etablere regulerede relationer til omverdenen for at
overleve.
EU søger at styrke sin position overfor potentielle handelspartnere ved en aktiv handelspolitik.
Dette sker bl.a. overfor USA ved indgåelse af handelsaftaler indenfor områderne
industri og landbrug. EU søger ligeledes indenfor dette område at opbygge regimer i Sydøstasien
samt Østeuropa. EU tilstræber, at styrke sin globale rolle ved regelmæssige møder
med andre regionale organisationer. Dette foregår i praksis ved møder med WTO
samt ASEM.
Som et eksempel på en norm, som EU anvender, kan nævnes begrebet menneskerettigheder,
der er en parameter og et vilkår, som kommende ansøgerlande skal overholde i
f.m. med en optagelse. Som et aktuelt eksempel på dette skal anføres de krav, som Tyrkiet
er stillet overfor i f.m. ansøgelsesproceduren til EU. EU forlanger endvidere Københavnerkriterierne
implementeret i fremtidige medlemslande – men sender i den forbindelse
også et vigtigt signal og sætter samtidig en international standard for menneskerettigheders
efterlevelse. Kravet om demokrati er ligeledes en vigtig parameter, som i mindre eller
højere grad skal være opfyldt i f.m. optagelsen, ligesom en hvis grad af demokratisk udvikling
kan være ønskelig i f.m. indgåelse af politiske, økonomiske og handelsmæssige aftaler
med lande udenfor EU. Det nye medlemsland skal med andre ord kunne fremvise stabile
institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse
af mindretal. Med andre ord, det, som EU kalder ”det politiske kriterium.”
Det vurderes at være essentielt, at EU fremstår som fast sammentømret for at kunne
fremtræde som en troværdig international aktør udadtil. Her er det påvist, at EU har en
række problemer, som skyldes de omstændelige interne beslutningsprocedurer i organisationen
(se eventuelt kapitel 4).
7.4.4. Evne til at blokere initiativer
EU har i realiteten vist, at organisationen kun i begrænset omfang har kapaciteten til at
blokere politiske initiativer iværksat af andre stater rettet mod unionen, idet EU indtil videre
93
UKLASSIFICERET