Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

at projektopgaven under alle omstændigheder
vil blive bedømt med en bredere skriftlig
udtalelse, der skal vurdere projektopgaven
og ikke blot beskrive den. Endvidere
skal de orienteres om deres mulighed for at
vælge også at få en talkarakter. Det bør endvidere
nævnes, at det er den enkelte elevs
beslutning, hvad der skal medtages på afgangsbeviset.
I denne forbindelse må de respektive
tidsfrister for elevens valg omtales.
De fire aspekter af vurderingen af projektopgaven
fremgår af § 7, stk. 2. Det fremgår
heraf, at projektopgavens faglige indhold
står centralt i bedømmelsen. Orienteringen
om denne del af vurderingen kan fx gennemføres
ved, at lærerne med eksempler fra
flere fag uddyber, hvordan »eleven kan
demonstrere basale kundskaber og færdigheder
... og vise overblik over centrale stofområder«.
Elevens arbejdsproces er ligeledes en del af
det, som skal vurderes ved projektopgaven.
Også her kan orienteringen få øget betydning
ved, at der inddrages konkrete eksempler
på, hvad eleverne kan forstå ved fordybelse
i emnet og samarbejde med andre -
forstået bredere end blot med gruppefællerne.
Hertil kommer arbejdets planlægning,
hvor det bør nævnes, at det tillægges betydning,
at projektopgaven bliver færdiggjort i
tide, og på en sådan måde, at der er tale om
en arbejdsproces, hvor enkelte dele ikke på
grund af tidsnød hastes igennem. Det kan
ligeledes anbefales, at det ved eksempler
vises, hvordan en projektopgave ved indhentning
og udvælgelse af informationer
kan give et bedre grundlag for arbejdet med
emnets problemstilling.
Også indhold og formen for produktet er
det vigtigt at få belyst ved denne forhåndsorientering,
således at eleverne opnår en
klarere forestilling om, hvad de kan stile
imod med deres opgave. Der er således her
en lejlighed til at understrege projektopgavens
muligheder for, at eleven på selvstændig
vis kan inddrage forskellige synsvinkler,
140
fx den praktisk-musiske og den grønne
dimension, ved valg af udtryksform. I orienteringen
bør også inddrages forhold som
værdien af en velforberedt fremlæggelse,
hvor eleverne i en gruppe fx i en vis udstrækning
har fordelt opgaverne imellem
sig på forhånd og overvejet kommunikationsmæssige
forhold, fx hvordan de kan
fastholde tilhørernes opmærksomhed.
Endelig er det en del af orienteringen, at
der bør være sammenhæng mellem opgavens
indhold, elevens arbejdsform, produktets
udtryksform og den måde, det bliver
fremlagt på, således at elevens præstation
fremstår som en helhed. Dette helhedspræg
over opgavens løsning kan undertiden have
en tendens til at blive overset, men ved
karaktergivning er dette aspekt lige så vigtigt
som forholdene vedr. opgavens indhold,
arbejdsproces og produkt.
Når eleverne er orienteret herom, har de
større muligheder for at arbejde selvstændigt
og kvalificeret.
Ad § 5.
Projektopgaven afsluttes
At projektopgaven tidligst kan afsluttes i
januar er begrundet i, at eleverne bør have
modtaget en væsentlig del af skoleårets
undervisning inden projektopgavens gennemførelse,
således at de kan trække på
deres viden fra undervisningen indtil dette
tidspunkt. Hertil kommer, at der kan være
nye fag på 9. klassetrin, som kan yde væsentlige
bidrag til netop projektopgaven
Det afsluttende arbejde
Der er hertil afsat 5 sammenhængende
skoledage, hvor det almindelige skema er
suspenderet. Det er altså ikke i overensstemmelse
med bekendtgørelsen, at eleverne
i denne periode har timer med den traditionelle
fagopdelte undervisning.
De 5 sammenhængende skoledage ligger i
samme uge og kan fx ikke opdeles i 10 halve
dage, der ligger i forlængelse af hinanden.