Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

● umiddelbart efter fremlæggelsen afsættes der ca. 10 min. pr.
elev til drøftelse af forløbet
● i tilslutning hertil noterer projektlærerne stikord til brug for
den skriftlige vurdering
● vurderingen udarbejdes helst samme dag, men ellers snarest
derefter.
Godkendelse af hvad og hvornår?
Mange lærere har gode erfaringer med, at der sker en formel
godkendelse af elevernes planlagte arbejde, gerne kort tid før
projektugens begyndelse, men dog i så god tid, at man kan nå at
vejlede eleverne til en bedre planlægning.
Godkendelsen omfatter for det meste ikke blot valg af delemne
jf. s. 21, men også problemformulering, interviewspørgsmål, arbejdstilrettelæggelse
og plan for fremlæggelsen. Elevernes synopsis
er oftest skriftlig. Der er forskel på, hvor formelle godkendelses-
og tilbagemeldingsformer, man ønsker at tage i brug. Hovedsagen
er, at elevernes oplæg anvendes som et redskab for vejledning.
Godkendelsen af synopsis med justeringer er for de fleste lærere
ikke den eneste godkendelsesfase i et projektforløb. Der er
også behov for løbende, mindre formel godkendelsesvirksomhed
af især udadvendte aktiviteter i selve projektugen, fx af interviewspørgsmål,
spørgeskemaer og udsendelse af post mv., idet
mange lærere finder det mest hensigtsmæssigt at foretage et skøn
over arbejdets relevans og form sammen med eleverne, førend de
slippes løs.
Elev- og lærerdagbog
Elevdagbogen føres især, for at eleverne kan bevare overblikket
over arbejdsprocessen. Den er dermed et væsentligt hjælpemiddel
til at fastholde deres styring af arbejdet. Dagbogen skal tages
alvorligt, og der skal gives tid til at føre den, ellers bliver den
værdiløs. Elevdagbogen bør læses af lærerne hver dag i projektopgaven,
og der bør gives regelmæssig feedback, differentieret ud
fra de enkelte elevers situation.
Det er ikke kun eleverne, der kan have glæde af at føre dagbog
61