Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

For en nærmere belysning af begreberne problemorientering og
problemformulering, se også Hans Jørgen Kristensen »En projektarbejdsbog«
s. 83 ff.
Og en problemformulering?
Begrebet problemformulering er ikke omtalt i bestemmelserne
om projektopgaven, men det er blot et udtryk for, at problemstillingen
er sat i ord. Man kan sige, at problemformuleringen
definerer problemstillingen. Problemformuleringen er derfor
grundlaget for hele opgaven. Den skrives gerne som en sammenhængende
tekst, der tilgodeser så mange af problemstillingens
aspekter som muligt med hensyn til viden, forståelse, holdning,
handling og perspektivering. Af problemformuleringen bør
fremgå, hvad der er dels centralt, dels marginalt for en projektopgaves
indhold. En god problemformulering er eleven nødt til
at forholde sig til også holdningsmæssigt.
Eleverne forveksler ofte problemformuleringen, der omsætter
projektets centrale problemstilling i ord, med videns- og dataspørgsmål,
af mange benævnt arbejdsspørgsmål, jf. s. 26. Sådanne
spørgsmål er lette at formulere, men de slår ikke til som styringsredskab
for det samlede projekt. En problemformulering,
der udtrykker en mulig problemstilling i ovennævnte eksempel
»arbejdsmuligheder for unge på Bornholm« kunne fx have følgende
ordlyd: »Er det rigtigt, at mange unge føler, at de er nødt
til at forlade Bornholm for at videreuddanne sig og få job? Hvorfor?
Hvis ja, hvad kan vi da gøre for fremtidig at få bedre uddannelses-
og erhvervsmuligheder til øen?«
Det er en risiko ved problemformulering, at problemstillingen
formuleres så løst, at dens værdi som styrende faktor falder. Eleverne
bør derfor støttes i at nå frem til så præcise formuleringer
som muligt. Man må dog være opmærksom på, at en problemformulering
også kan blive for snæver. Hovedsagen er, at hvis
problemformuleringen ikke vover noget, kommer eleverne ikke
videre i deres erkendelse, og opgavens resultat bliver let uinteressant.
27