Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

52
bejdet ved tidligere lejligheder har været kontroversielt. Vejlederens
indgriben er nødvendig, hvor der er risiko for, at gruppedannelsen
kan falde så uheldigt ud, at det går ud over andre elever.
Tit finder eleverne dog selv ud af det i tide og siger fra.
At eleverne fuldt ud er klar over den rolle, de følelsesmæssige
relationer mellem gruppedeltagere udgør, fremgår af dette regelsæt
for gruppedannelse, som en 9. klasse nåede frem til ved en
klassesamtale forud for projektopgavens start:
● Kærestepar bør ikke være sammen.
● Elever med samme fritidsinteresser bør ikke gå i gruppe
sammen - det bliver til for meget »traktorsnak«.
● Man bør ikke vælge gruppe efter, om man er gode venner.
● Enkelte elever må ikke holdes ude af de andre.
Gruppedannelse kan give anledning til konflikter også i såkaldt
gode klasser. Ved udsigten til at komme i gruppe med kammerater,
man ikke ønsker at arbejde sammen med, glipper tolerancen.
Man vil heller ikke »slæbe rundt på« kammerater, som man
synes fagligt ikke lever op til ens egen standard. Det er derfor en
meget væsentlig vejlederopgave at rådgive til en gruppedannelse,
der er baseret på målrettethed, åbenhed og tolerence, men ikke
at beslutte den for eleverne.
Samarbejdet i grupperne
Næsten lige så følsomt er spørgsmålet om gruppernes samarbejdsform.
De følgende retningslinjer er udarbejdet af 10. klasseelever
ved en klassesamtale af to lektioners varighed om virkemidler
for at opnå bedre samarbejdsforhold i gruppearbejdet:
● Alle medlemmer af gruppen skal yde deres bedste.
● Man skal tænke kreativt.
● Man skal være god til at lytte.
● Man skal deles om arbejdet og så vidt muligt lave lige
meget.
● Man skal kunne samarbejde, og vide, hvad de andre laver.
● Man skal give sig tid til arbejdet, også uden for skoletiden og
uanset eftermiddagsjob.
● Man må respektere hinanden for det særlige, enhver af os
kan.