Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

krav til eleverne om, at de på et tidligere tidspunkt skal have prøvet
den arbejdsform, de ønsker at anvende ved projektopgaven.
Men denne situation har også ført til mange overvejelser over,
hvordan man kan tilrettelægge en mere systematisk undervisning
i udtryksformer før i skoleforløbet, så eleverne ved projektarbejde
har et større udvalg af udtryksformer at vælge imellem.
Mange skoler har således for at tilgodese øgede udfoldelsesmuligheder
for eleverne gennemført spotkurser i forskellige udtryksformer
af relevans for arbejdet med projektopgaven, dvs.
koncentrerede kursusforløb med en struktureret indføring i et
bestemt emne, fx betjening af båndoptager eller fremstilling af
avis.
Spotkurserne kan bl.a. indgå som en del af undervisningen i
et fag med en af klassens lærere eller være en del af en p-fags-ordning;
de kan også gennemføres på særlige temadage eller bestå af
timepuljer til lærere med særlig viden på det pågældende område.
På mange skoler gennemføres kurserne i snævert samarbejde
med skolebibliotekarerne. Eksempelvis kan de på 4. klassetrin
indebære en holdvis introduktion i emner som bibliotekskundskab,
skønlitteratur, faglitteratur, betjening af lydbånd- og videooptagere
samt faglige læsekurser. Eksempler er vist i bilag 3.
Progression i projektarbejde
Med hensyn til faglige teknikker fra praktisk-musiske fag og medier
mv. giver det eleverne øgede arbejdsmuligheder, når der anlægges
en progressionstankegang i det samlede undervisningsforløb,
så projektarbejder på de enkelte klassetrin kombineres med
forskellige bindinger med hensyn til udtryksform. Derved får
alle elever prøvet de væsentligste udtryksformer før udskolingen.
For at få systematik og variation i projektarbejdsformen i hele
elevernes skoleforløb, har en lærergruppe ved en nordjysk skole i
foråret 1996 på pædagogiske rådsmøder diskuteret sig frem til
nedenstående »læseplan« for projektarbejdsformen.
Det er et princip bag den, at der dels kan stilles stigende krav
til eleverne med stigende alder og modenhed, dels at der bør
være en systematisk præsentation af forskellige udtryksformer.
Man kan sige, at ikke alle skolens faglige dimensioner er lige vel
repræsenteret, men det er vigtigt, at der er rummelighed og fleksibilitet
om denne slags planlægning, og at den kan udformes
efter lokale ønsker.
75