Projektopgaven - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udarbejdelsen af problemformuleringen kan systematiseres i
»sparringsrunder« med grupperne, hvor projektlærerne så længe
som muligt omtaler ideerne som forslag til problemformulering.
Nogle lærere udtrykker det således: »Så længe kan der arbejdes,
uden at eleverne synes, at deres arbejde bliver rettet, hvilket de
opfatter som »træls«. Når først de føler sig færdige med problemformuleringen,
er de mere tilbøjelige til at sætte sig med korslagte
arme og lade læreren snakke.«
Formuleringsprocessen omfatter foruden den indholdsmæssige
afklaring af problemstillingen indkredsning af dennes spændingsfelt
og den endelige formulering. Nogle lærere har gode
erfaringer med at lade eleverne anvende retningslinjer som disse:
Afklaring af problemstillingen
● Giv problemstillingen et navn.
● Stil spørgsmål til den, fx belyst
- geografisk, historisk, biologisk, matematisk, fysisk, kulturelt,
- lokalt, nationalt, globalt,
- nutidigt, fortidigt, fremtidigt,
- etisk, økonomisk, politisk,
- på anden vis.
● Skriv så mange spørgsmål ned som muligt - mindre end 20
slår ikke til!
● Sortér spørgsmålene efter, hvordan de passer sammen - som
kort med enkeltudsagn i bunker eller ved tankekort.
● Skriv disponeringen ned.
● Saml spørgsmålene i én eller nogle få sætninger, som
gengiver det centrale i problemstillingen.
● Husk at få med, hvorfor problemstillingen er central, og hvad
I vil gøre for at løse den.
Indkredsning af opgavens spændingsfelt
● Indkreds de indbyrdes modstridende forhold i problemstillingen.
● Undersøg, om der er en klar uoverensstemmelse mellem dem.
● Byg formuleringen op om fx når, hvis, med mindre o. lign.
Hjælp til formuleringen:
● Hvordan kan det være, at……., når..….? Og på hvilken
måde kommer det os ved?
29