Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

142 STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB SAMT STATUS
330. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldoen,
der stort set kan betegnes som statens driftsresultat. Det fremgår af tabel 22, at DAUsaldoen
for 2011 udviste et underskud på 33,1 mia. kr. Underskuddet var dermed 2 mia. kr.
mindre end budgetteret.
Som supplement til DAU bogføres en række kapital- og beholdningsbevægelser på de efterfølgende
paragraffer.
331. Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån vedrører statens nettoudlån til statsinstitutioner
og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regnskaber
ikke fremgår af statsregnskabet. På paragraffen er fx opført genudlån til Finansiel Stabilitet
A/S, Metroselskabet I/S og Island.
332. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske konti.
Disse vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statens
statusposter.
333. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af henholdsvis
kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets nettoregulering
på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Driftsregnskabet for udgifter
334. Driftsregnskabet for udgifter udviste en mindreudgift på 19,2 mia. kr., svarende til 2,8 %
af de bevilgede udgifter.
Det største fald forekom på Socialministeriets område, hvor der var en samlet mindreudgift
på 9,2 mia. kr., svarende til 130 % af bevillingen. Mindreudgiften kan forklares med, at ministeriet
nedregulerede en række hensættelser på boligområdet. Reguleringerne udgjorde
netto 7,8 mia. kr. og medførte, at regnskabet viste en indtægt i stedet for en udgift. Den største
regulering vedrørte almene boliger og udgjorde 8,4 mia. kr. Der var flere årsager til det
ændrede hensættelsesbehov, bl.a. faldende renteniveau, bortfald af tilsagn og færdigfinansiering
af projekter.
Det næststørste fald forekom på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, hvor der var
en samlet mindreudgift på 3,6 mia. kr., svarende til 1,7 % af bevillingen. Mindreudgiften kan
forklares med en endnu ikke anvendt bevilling på 1,5 mia. kr. vedrørende fremtidens sygehusstruktur
og 2 mia. kr. vedrørende færre udgifter til momsrefusion, især til regionerne.
Det tredjestørste fald forekom på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der var en samlet
mindreudgift på 1,9 mia. kr., svarende til 1 % af bevillingen. Heraf kan 0,9 mia. kr. henføres
til et mindreforbrug på området for dagpenge til arbejdsløse, hvor ledigheden i 2011
udviklede sig knap så negativt som forudsat på budgetteringstidspunktet.
Endelig var der et mindreforbrug på Forsvarsministeriets område på 1,3 mia. kr., svarende
til 5,8 % af bevillingen. Mindreudgiften vedrører udskudte projekter, bl.a. vedrørende opbygningen
af EH-101 helikopterkapaciteten, der var forsinket på grund af forsinkelser hos leverandøren.
Mindreudgiften vedrører endvidere et mindreforbrug på lønudgifterne som følge
af ubesatte stillinger. Alene i hæren var der i 2011 ubesatte stillinger svarende til 500 årsværk.