Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

. Koncernstyring i 8 ministerier
STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERNSTYRING 17
Rammestyring
42. Rigsrevisionen kan konstatere, at der blandt flere af departementerne de seneste år er
kommet mere fokus på at tilrettelægge en hensigtsmæssig koncernstyring via en forholdsvis
stram rammestyring af økonomien i de underliggende virksomheder. Det er dog Rigsrevisionens
vurdering, at rammestyringen ikke er tilstrækkelig for at opnå en hensigtsmæssig
koncernstyring. Rigsrevisionen finder, at anvendelsen af rammestyring er et godt udgangspunkt
for koncernstyring, men finder desuden, at departementerne løbende bør følge op på
udviklingen i resurseforbruget og gennemførelsen af opgaver og aktiviteter i de underliggende
virksomheder, hvis departementerne skal kunne styre koncernens samlede økonomi og
opgavevaretagelse. Departementerne bør stille krav til virksomhederne om at prioritere resurser
og opgaver.
Rigsrevisionen finder således, at rammestyringen ikke alene udgør et tilstrækkeligt grundlag
for departementerne til at kunne vurdere, hvordan resurserne bruges, om resurserne bruges
hensigtsmæssigt, og hvad koncernen samlet set får for pengene. Den ramme, som uddelegeres
til de underliggende virksomheder, er ofte ikke så detaljeret, at der budgetteres på enkelte
opgaver, men kun på de helt overordnede opgaver for den enkelte virksomhed. Departementerne
har derfor svært ved at danne sig et overblik over, hvad opgaver og aktiviteter
reelt koster. Der er dermed ikke tilstrækkelig viden i flere af departementerne om, hvorvidt
de offentlige resurser anvendes mest hensigtsmæssigt.
Budgetlægning og budgetopfølgning
43. Budgetlægningen i de underliggende virksomheder foretages på baggrund af rammeudmeldinger
fra deres respektive departement. De underliggende virksomheder har efterfølgende
ansvaret for at disponere over bevillingerne.
Der er i de fleste departementer udarbejdet tidsplan for budgetteringen og budgetopfølgningen
på koncernniveau. Flere af departementerne får ikke startet budgetlægningen så tidligt,
at de underliggende virksomheder kan påbegynde udarbejdelsen af deres interne planlægning
af opgaver og aktiviteter inden årets begyndelse. Rigsrevisionen kan således også
konstatere, at der er eksempler på, at de decentrale budgetter først foreligger i endelig udgave
3 måneder inde i det år, som budgetterne er gældende for. Det er Rigsrevisionens
vurdering, at dette har konsekvenser for planlægningen og prioriteringen af opgaver og resurser,
da den endelige planlægning først kan afsluttes efter årets start.
Ofte budgetteres der kun på hovedopgaveniveau – både i departementet og i de underliggende
virksomheder. Det gør det vanskeligt for departementerne at gennemskue og styre
på et mere detaljeret niveau i forhold til opgaver og aktiviteter og foretage eventuelle omprioriteringer.
Ofte budgetteres der kun 1 år frem, hvilket har den konsekvens, at der i departementerne
ikke er et overblik over det forventede forbrug og dermed afløbet på de enkelte
bevillinger over flere år. Dette på trods af, at effektiv koncernstyring fordrer flerårig
planlægning.
44. I de fleste departementer er der kun i begrænset omfang fokus på de underliggende
virksomheders løbende budgetopfølgning og prioritering. Departementerne har derfor ikke
tilstrækkeligt indblik i, hvordan resurseforbruget forløber i løbet af året på et overordnet niveau.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementerne ikke har tilstrækkelig viden om
virksomhedernes råderum til i nødvendigt omfang at kunne bidrage med forslag til omprioriteringer.
Ofte reagerer departementerne derfor mere på opståede udfordringer, end de
agerer proaktivt. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der samtidig mangler styringsredskaber,
der kan understøtte virksomhedernes budgetproces, udarbejdelsen af et samlet
budget og en samlet prioritering af ministeriets opgaver og aktiviteter.