Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

More documents

Recommendations

Info

a. Formål, afgrænsning og metode STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERNSTYRING 15 Indledning 36. Departementet har det overordnede styrings- og tilsynsansvar med de underliggende virksomheder inden for ministerområdet og dermed for den samlede koncernstyring. Departementets øverste ledelse skal kunne prioritere og løbende følge op på virksomhedernes kerneopgaver og aktiviteter og dermed sørge for en sikker og effektiv drift af hele ministerområdet. Departementet skal således sikre den overordnede prioritering af resurser og opgaver ved at omsætte politiske mål og rammer til konkrete resultatkrav med tilhørende bevillinger. Dette sker gennem udmelding af bevillingsrammer og ved indgåelse af bl.a. resultatkontrakter. Kernen i ministeriernes koncernstyring er det enkelte departements etablering og styring af den samlede økonomiske ramme for ministerområdet, herunder bevillingsstyring og løbende opfølgning på forbrug, gennemsigtighed og effektivitet i resurseudnyttelsen mv. En forudsætning for god koncernstyring er dialog og gennemsigtighed mellem departementet og de enkelte underliggende virksomheder i ministeriet. Departementet har ansvaret for koordinering og kontrol på tværs af ministerområdet og skal kunne prioritere og løbende følge op på virksomhedernes kerneopgaver og aktiviteter og dermed sikre en effektiv drift af hele ministerområdet. For departementet og de underliggende virksomheder handler det således om at finde den rette balance mellem det centrale niveau (koncernen) og det decentrale niveau (virksomhederne). 37. De kriterier, som anvendes i denne undersøgelse af den statslige koncernstyring, bygger på en række kendte og gældende vejledninger, koncepter mv., jf. pkt. 41. Kravene til såvel departementet som de underliggende virksomheder i forhold til en god koncernstyring kan således sammenfattes i følgende punkter: sikre overholdelse af budget/bevillinger sikre retvisende regnskabsaflæggelse sikre en effektiv resurseanvendelse i relation til gennemførelse af opgaver sikre viden om forholdet mellem resurseforbrug og opgaveløsning i forhold til ledelsesmæssige prioriteringer og handlemuligheder. Den statslige koncernstyring bør have fokus på sammenhæng mellem omkostninger og opgaveløsning. Opgavehierarki eller en anden form for beskrivelse af virksomhedernes mål, produkter, ydelser samt opgaver og aktiviteter skal give grundlag for at kunne fordele resurser til de niveauer, der er styringsrelevante. Dermed kan der foretages en kobling mellem den faglige og den økonomiske styring, dvs. hvad koster det at gennemføre en bestemt opgave eller aktivitet i en bestemt kvalitet. Koblingen mellem resurser og resultater er dermed grundlaget for at analysere og prioritere resurseanvendelsen. 38. Moderniseringsstyrelsen har taget initiativ til et økonomistyringsprojekt, hvor der fra 2012 er formuleret nye krav til økonomistyringen i departementerne og i de underliggende virksomheder. Moderniseringsstyrelsens økonomistyringsprojekt er inddelt i 3 faser: Fase 1: budgetlægning og budgetopfølgning Fase 2: bedre kobling mellem økonomi og aktiviteter Fase 3: samlet resultatstyring, herunder bedre resultatkontrakter. Kravene i fase 1 er rettet mod, at der skal sikres større gennemsigtighed i budgetlægningen og i den løbende budgetopfølgning, tydeliggørelse af departementernes rolle i koncernstyringen og fokus på bedre prognosticering og afvigelsesforklaringer. Et opgavehierarki er en struktureret kortlægning af mål- og middelrelationen i en virksomheds arbejde. Det er en metode til at gruppere virksomhedens opgaver på, så effekter, produkter, ydelser, aktiviteter, resurser og finansielle midler relateres til hinanden. Det er et redskab til at sammenkæde finansiel styring, aktivitets- og resursestyring samt mål- og resultatstyring.
16 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERNSTYRING Fase 2 og 3 skal resultere i, at departementerne og virksomhederne i 2015 skal skærpe deres planlægning, så opgaver og aktiviteter klart defineres, før budgettet lægges. Der skal i koncernen være en viden om, hvad de enkelte opgaver koster, hvor mange resurser der bruges, og hvad det enkelte ministerområde får for pengene. Det er således hensigten at sikre en bedre sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring. Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke igangsat fase 2 og 3, men de grundlæggende krav om kobling mellem økonomi, aktiviteter og resultatstyring er ikke nye. Formål 39. Formålet med denne undersøgelse er at give en status for den statslige koncernstyring forud for implementeringen af Moderniseringsstyrelsens økonomistyringsprojekt. Det er således formålet at give en status på indholdet og omfanget af koncernstyringen, som den har virket i 2011. I undersøgelsen er der lagt vægt på at vurdere, om departementerne har haft tilstrækkeligt grundlag, organisering og processer til at kunne koncernstyre ministerierne. Undersøgelsens resultater afrapporteres i forhold til 7 temaer: rammestyring, budgetlægning og budgetopfølgning, periodiseret budget, tilsyn og håndtering af budgetoverskridelser, kobling mellem opgaver og økonomi, mål- og resultatstyring samt resultatkontrakt mv. Afgrænsning 40. Undersøgelsen omhandler koncernstyringen i Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) og Udenrigsministeriet, dvs. 8 ud af 19 ministerområder i 2011. Undersøgelsen vedrører koncernstyringen i 2011, men i den udstrækning, det vurderes relevant, tages eksempler med på, hvordan koncernstyringen er tilrettelagt i 2012. De valgte ministerområder er organiseret på forskellige måder, og der er stor forskel på størrelsen og antallet af underliggende virksomheder i de enkelte ministerier. Trods disse organisatoriske forskelle har det været muligt at vurdere koncernstyringen på tværs af de 8 udvalgte ministerområder. Det skal dog nævnes, at Udenrigsministeriet – i forhold til de øvrige udvalgte ministerområder – er organiseret på en anderledes måde, da ministeriet er organiseret som en enhedsorganisation. Det betyder, at der i Udenrigsministeriet ikke er selvstændige underliggende virksomheder, men forskellige enheder. Flere af de generelle problemstillinger og vurderinger, som nævnes i undersøgelsen, gælder dog også for Udenrigsministeriet. Metode 41. Undersøgelsen baserer sig på interviews i departementerne og samt en gennemgang af dokumenter og materialer fra departementerne og en række af de underliggende virksomheder. Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen ud fra en række velkendte og gældende kriterier, der bl.a. bygger på følgende: ”Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution”, Finansministeriet, februar 2010 ”Koncept for God økonomistyring”, Økonomistyrelsen, februar 2009 Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. Budgetvejledning 2011.
Page 1 and 2: Beretning til Statsrevisorerne om r
Page 3 and 4: Rigsrevisionen afgiver denne beretn
Page 5 and 6: 2 ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET I.
Page 7 and 8: 4 DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTA
Page 13 and 14: 10 DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULT
Page 15 and 16: 12 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERN
Page 17: 14 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERN
Page 27 and 28: 24 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG FO
Page 35 and 36: 32 STATUS FOR ØKONOMISERVICECENTER
Page 41 and 42: 38 STATSLIGE VIRKSOMHEDERS STYRING
Page 49 and 50: 46 A NSÆTTELSE OG AFLØNNING AF S
Page 55 and 56: 52 § 5. STATSMINISTERIET Tabel 3.
Page 57 and 58: 54 § 6. UDENRIGSMINISTERIET B. §
Page 59 and 60: 56 § 6. UDENRIGSMINISTERIET 146. V
Page 61 and 62: 58 § 6. UDENRIGSMINISTERIET Opføl
Page 63 and 64: 60 § 7. FINANSMINISTERIET Tabel 5.
Page 65 and 66: 62 § 7. FINANSMINISTERIET Manglend
Page 67 and 68: 64 § 7. FINANSMINISTERIET Utilstr
Page 69 and 70:
66 § 7. FINANSMINISTERIET Statens
Page 71 and 72:
68 § 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINIS
Page 73 and 74:
70 § 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINIS
Page 75 and 76:
72 § 9. SKATTEMINISTERIET Tabel 7.
Page 77 and 78:
74 § 9. SKATTEMINISTERIET Supplere
Page 79 and 80:
76 § 9. SKATTEMINISTERIET Opfølgn
Page 81 and 82:
78 § 11. JUSTITSMINISTERIET Tabel
Page 83 and 84:
80 § 11. JUSTITSMINISTERIET Opføl
Page 85 and 86:
82 § 12. FORSVARSMINISTERIET G. §
Page 87 and 88:
84 § 12. FORSVARSMINISTERIET Suppl
Page 89 and 90:
86 § 12. FORSVARSMINISTERIET Statu
Page 91 and 92:
88 § 15. SOCIALMINISTERIET Tabel 1
Page 93 and 94:
90 § 15. SOCIALMINISTERIET Rigsrev
Page 95 and 96:
92 § 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMIN
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
98 § 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIE
Page 103 and 104:
100 § 18. MINISTERIET FOR FLYGTNIN
Page 105 and 106:
102 § 19. MINISTERIET FOR VIDENSKA
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
108 § 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
114 § 21. KULTURMINISTERIET N. §
Page 119 and 120:
116 § 21. KULTURMINISTERIET Finans
Page 121 and 122:
118 § 21. KULTURMINISTERIET Anbefa
Page 123 and 124:
120 § 22. KIRKEMINISTERIET 273. I
Page 125 and 126:
122 § 23. MILJØMINISTERIET Tabel
Page 127 and 128:
124 § 23. MILJØMINISTERIET 286. I
Page 129 and 130:
126 § 24. MINISTERIET FOR FØDEVAR
Page 131 and 132:
128 § 24. MINISTERIET FOR FØDEVAR
Page 133 and 134:
130 § 28. TRANSPORTMINISTERIET R.
Page 135 and 136:
132 § 28. TRANSPORTMINISTERIET EU
Page 137 and 138:
134 § 28. TRANSPORTMINISTERIET Opf
Page 139 and 140:
136 § 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTER
Page 141 and 142:
138 § 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTER
Page 143 and 144:
140 STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNS
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
146 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIO
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155:
152 ORDLISTE Supplerende oplysning
show all

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?