Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

20 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERNSTYRING
Kobling mellem opgaver og økonomi
49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der generelt udestår et arbejde med at få koblet
resurser og aktiviteter og dermed at få koblet det økonomiske forbrug med gennemførelsen
af opgaverne. Hvis departementerne får etableret denne kobling, vil de og de underliggende
virksomheder kunne opnå en større indsigt i omkostningerne ved de enkelte opgaver
og aktiviteter i koncernen. Dermed vil det i større grad være muligt at prisfastsætte opgaver
og aktiviteter og få tilstrækkelig viden om, hvad koncernen får for den bevilling, der tildeles,
med henblik på udnyttelse af det økonomiske råderum. Undersøgelsen har vist, at departementernes
udmelding af den økonomiske ramme og udmeldingen af, hvilke konkrete opgaver
og aktiviteter det forventes, at virksomhederne gennemfører i årets løb, ofte kører i 2 adskilte
processer.
I de fleste departementer er der dog ikke på koncernniveau udarbejdet retningslinjer for,
hvordan resurseforbruget og gennemførelsen af opgaver og aktiviteter skal opgøres. Det er
dog Rigsrevisionens vurdering, at der til trods for de forskellige typer af underliggende virksomheder,
som de enkelte departementer har, godt kan udarbejdes fælles retningslinjer for
hele koncernen.
Flere departementer kan ikke på et validt grundlag opgøre resurseforbruget på opgaver og
aktiviteter. De kan heller ikke på et styringsrelevant grundlag opgøre resurseforbruget i forhold
til koncernområdets samlede opgavevaretagelse. Ofte foretages der ikke en sammenholdelse
af fremdriften i opgaverne med udviklingen i forbruget af resurserne, og de fleste
departementer har dermed ikke tilstrækkeligt overblik over gennemførelsen af opgaverne i
løbet af året. Først i forbindelse med virksomhedernes udarbejdelse af årsrapporten opnår
de fleste departementer et overblik over de underliggende virksomheders gennemførelse
af opgaver og aktiviteter i forhold til resurseforbruget.
50. Budgetprocessen afspejler en nedbrydning af den samlede bevilling på ministerområdet
til de underliggende virksomheder. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de fleste departementer
ikke tages de fornødne hensyn til, at budgetprocessen og den udmeldte ramme
bør understøtte en prioritering af opgaver og aktiviteter.
Der er dog enkelte departementer, fx Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement,
som foretager forventningsafstemninger mellem departementet og virksomhederne i forhold
til prioritering af opgaver og i forhold til, hvad det forventes, at virksomhederne skal levere
af opgaver. Denne forventningsafstemning danner grundlag for budgetteringen.
Beskæftigelsesministeriets departement fastsætter via sine forretningsstrategier og KPI’er
(Key Performance Indicators) krav til den faglige opgavevaretagelse inden for den økonomiske
ramme, som er udmeldt til virksomhederne. Departementet har desuden oplyst, at
der på koncernniveau er en klar og tydelig prioritering af, hvilke opgaver og aktiviteter der
skal gennemføres. Departementet har oplyst, at hvis der er tilfælde, hvor der ikke er økonomi
til at gennemføre alle planlagte opgaver, forventer departementet, at den pågældende
virksomhed fremlægger forslag til prioritering og finansiering til brug for løsning af problemet.
Forslaget drøftes med departementet, som forholder sig til, om der eventuelt skal
omprioriteres internt i virksomheden eller på tværs af koncernen, herunder om der er behov
for et aktstykke.
Finansministeriets departement har oplyst, at departementet for at sikre den overordnede
prioritering af resurser og opgaver omsætter de politiske mål og rammer til konkrete bevillinger
og resultatkrav. Dette gøres i forbindelse med tildelingen af bevillingerne til de underliggende
virksomheder og den efterfølgende budgetlægning samt i de resultatkontrakter,
som indgås mellem departementet og virksomhederne.