Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 10 - Figur 1.3. Børn i skolefritidsordning 1994-2002 200000 150000 100000 50000 0 1994 1995 Kilde: Undervisningsministeriet + Danmarks Statistik, udvalgte publikationer 2002). Med muligheden for at kunne oprette SFO kunne kommunerne anvende ledig lokalekapacitet på skolerne, som følge af det på den tid faldende børnetal, jf. figur 1.2. ovenfor. Folkeskoleloven giver ikke ministeren bemyndigelse til at fastsætte centralt bindende regler for skolefritidsordninger. Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning, hvor det fremhæves, at kommunerne i samarbejde med forældrene kan indrette skolefritidsordningerne efter de lokale ønsker. Det forudsættes, at skolefritidsordningerne etableres på en måde, der er fuldt betryggende for børnene. 1.2.4. Specialundervisning Børn i SFO 1994-2002 1996 1997 1998 Til børn, hvis undervisning kræver en særlig hensyntagen eller støtte gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2. Efter folkeskoleloven skelnes der mellem specialundervisning (§ 20, stk. 1) og vidtgående specialundervisning (§ 20, stk. 2). Den almindelige specialundervisning er, som den øvrige undervisning kommunernes ansvar; mens den vidtgående specialundervisning siden særforsorgens udlægning fra staten i 1980 har været amtskommunernes ansvar. Kompetencen til at beslutte, om et barn skal være omfattet af vidtgående specialundervisning overgik i 2000 fra amterne til kommunerne jf. nedenfor. Figur 1.4. viser udviklingen i antallet af elever, der modtager vidtgående specialundervisning i amtsligt regi: Figur 1.4. Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 årige 1999 2000 2001 2002
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 - 11 - 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 (Undervisningsministeriet 2002) Siden 1980 har kommunerne haft mulighed for at indstille til amtskommunen, at der gives en elev vidtgående specialundervisning, hvorefter amtskommunen har truffet beslutning om visitation og om tilbuddets art og omfang. Specialundervisningen i henhold til § 20, stk. 2, foregik op gennem 1980-erne på baggrund af en række bekendtgørelser, som blev udformet i forbindelse med særforsorgens udlægning. Bekendtgørelserne omhandlede hver sit handicap i direkte forlængelse af den tidligere særforsorgs kategorisering af handicaps. Kommunerne har betalt et fast takstbeløb (svarende til ca. 25 pct. af de samlede udgifter), mens amtskommunerne har betalt den resterende udgift. Amtskommunernes afgørelser vedrørende visitering til vidtgående specialundervisning har bl.a. af kommunerne kunnet indankes for Undervisningsministeriet. Denne opgavefordeling mellem kommuner og amtskommuner med staten som ankeinstans har været begrundet i hensynet til sikring af den fornødne bæredygtighed i forhold til løsningen af denne specielle undervisningsopgave. Kategorisering af de forskellige typer af handicaps ophørte i 1990, hvorefter hele specialundervisningsområdet blev styret af en enkelt bekendtgørelse, hvor det blev den enkelte elevs nøje beskrevne vanskeligheder – og ikke kategorien – der blev lagt til grund for den valgte foranstaltning. Specialundervisningen blev således fra 1990 beskrevet som en foranstaltning ikke udsondret fra, men i så tæt sammenhæng som muligt med den almindelige undervisning. Der anvendes herefter overordnet fire forskellige måder at organisere den vidtgående specialundervisning på: År 2001
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62:
- 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64:
- 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?