Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 112 - De udvalgte lande har alle tilfælles, at der på regionalt og/eller lokalt niveau findes folkevalgte organer. Det betyder, at der i landene foretages en afvejning af, hvorledes den politiske indflydelse skal fordeles mellem de centrale og decentrale enheder. Tabel 11.1. Grundskoleuddannelsens forankring i udvalgte lande Danmark Norge Sverige Finland Holland Skotland Slesvig- Holsten Grundskole- Kom-mune KomKomKomKomKom- Stat , uddannelsemunemunemunemunemune Kommune Kilde: ”Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor - Opgavefordelingen i udvalgte lande”, Opgavekommissionen Juni 1998. Til grund for valgene har ligget, at der skulle være tale om lande, hvor opgaveløsningen på en række centrale områder – fx uddannelsesområdet - kan sammenlignes med hjemlige forhold, således at der eventuelt kan hentes inspiration. Som det fremgår, er driften af den grundlæggende skolegang i næsten alle de ovennævnte lande et rent kommunalt anliggende. Ser man på de øvrige EU-lande bliver billedet lidt mere broget: • Frankrig: Kommunale bygninger og læremidler. Staten står for ansættelse af lærere, indhold, timeplaner mm. • Tyskland: Kommunen er skoleejer undtagen i Bayern, der som delstat ejer skolerne. Læremidler og curriculum bliver i hovedsagen hhv. godkendt og fastlagt på ”Land-niveau”. • England: Staten spiller en central rolle som rammesætter, supervisor og inspektor af skoler. Den enkelte skole er tilkendt stor autonomi. Skolerne er ofte organiseret i hybride organisationsformer (Education Action Zones), der nærmest kan karakteriseres om en offentligt finansieret, men selvejende paraplyorganisation for flere skoler (også ungdomsuddannelser), der fungerer på tværs af gængse administrative opdelinger – lærerne er ansat af Zonen og kan have funktioner på flere skoler eller skifte fra niveau til niveau. • Spanien: Grundskolen drives af byråd og kommuner. • I Luxembourg er grundskoleuddannelse statslig drevet. Der er således et bredt spektrum af måder hvorpå grundskolen i forskellige lande er forankret, men den klart dominerende form er den kommunale grundskole – hvilket også i en dansk sammenhæng er mest nærliggende at fokusere på. I det følgende er valgt at belyse den måde man driver grundskole på i Finland. Baggrunden herfor er at man i internationale undersøgelser
- 113 - systematisk har påvist, at Finland har det grundskolesystem der giver de bedste resultater på en lang række parametre (især læsning). 11.2. Finlands resultater i grundskolen De danske grundskoler har præsteret moderate resultater i internationale sammenligninger. Undersøgelsen ”Nordlæs” fra begyndelsen af ’90erne placerede danske elever i 3. klasse på en sidsteplads blandt de nordiske lande; mens de danske elever i 8. klasse var noget nærmere et nordisk gennemsnit om end stadig i den tunge ende. ”Nordlæs” gav anledning til, at man både i kommuner og på nationalt niveau begyndte at fokusere på den tidlige læseindlæring, og da TIMSS 13 undersøgelsen nogle år senere problematiserede matematik og navnlig naturfagsindlæringen, førte dette til en bredere fokusering på indlæringen af grundlæggende kundskaber og færdigheder samt skolens faglighed som sådan. Dette fik konkrete udtryk i flere kommuners fokusering på ”sproglig opmærksomhed”, i initiativet ”Folkeskolen år 2000”, en ny læreruddannelse med en højere prioritering af fagligheden og en opstramning af de centralt formulerede mål for undervisningen med en specificering af delmål. Der er øjensynlig i det danske samfund en bred enighed om, • at grundskoleundervisning skal prioriteres højt, • at grundlæggende kundskaber og færdigheder er vigtige - både for den enkeltes sociale skæbne og for samfundets konkurrenceevne, • at grundlæggende uddannelse er nøglen til lige muligheder for samfundets borgere og for opretholdelsen af demokrati og folkestyre, og om • at undervisning skal tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes udvikling og behov 14 . En række parametre peger på, at Danmark har OECD-områdets ressourcemæssigt højest prioriterede grundskolesystem. 15 Samtidig er der taget initiativer på de områder, som dækkes af PISA. PISA’s resultat bryder ikke mønsteret fra de tidligere undersøgelser, men synes at bekræfte tendenserne. Danmark klarer sig i forhold til 13 Thrid International Mathematic and Science Survey. 14 Se fx ”Forventningsundersøgelse - folkeskolen i søgelyset”, UVM 1996 15 Både når det gælder bruttoudgifter/ elev og udgifter relateret til GNP ligger Dk højest i hele OECD-området jfr. Education at a Glance 2002 pp 146 ff.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46:
4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48:
- 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50:
- 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52:
- 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54:
- 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56:
Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58:
4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60:
9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?