Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 34 - undervisningspligten påhviler det således kommunalbestyrelsen at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre undervisningspligtens opfyldelse. Med hensyn til børn, der er optaget i folkeskolen er kompetencen til at træffe afgørelser med direkte retsvirkning i første instans placeret hos skolelederen og omfatter bl.a.: • Henvisning til almindelig specialundervisning, • Reaktioner ved ulovlige skoleforsømmelser, • Optagelsen i skolen, samt • Tilladelser til at opfylde undervisningspligten ved fx erhvervsmæssig beskæftigelse Der kan klages over skolelederens afgørelser til kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. På det amtskommunale skole- og undervisningsvæsen inden for folkeskolen (vidtgående specialundervisning) kan der klages til det særlige Klagenævn. Klager hertil kan vedrøre såvel kommunalbestyrelsen som amtsrådets beslutninger. Det er dog kun forældrene, der er klageberettigede. Undervisningsministeriet udarbejder endvidere opgaverne til de skriftlige prøver og beskikker censorerne. Ved de mundtlige prøver udarbejdes opgaverne af læreren i faget og ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af lederen af censors skole. Der kan beskikkes censorer ved de mundtlige prøver af Undervisningsministeriet. Der er omfattende regler om oplysninger om tekstopgivelser (pensum), om tilmelding til prøverne og indberetninger om prøvernes resultater. Boks 3.2. Karakteristik af de direkte borgervendte myndighedsopgaver • Regulering af og kompetence med hensyn til den enkelte folkeskoles elevs forhold, herunder henvisning til specialundervisning og disciplinære forhold • Regler om folkeskolens afgangsprøver 3.2.3. Særligt om frie grundskoler De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen. De oprettes på privat initiativ og skal anmeldes til kommunalbestyrelsen samt til Undervisningsministeriet, hvis de ønsker statstilskud. Frie grundskoler skal for at modtage statstilskud være selvejende institutioner, hvis vedtægter er godkendt af undervisningsministeren med hensyn til styring og økonomi, jf. kapitel 1. Almindeligvis føres tilsynet med en fri grundskoles undervisning af tilsynsførende valgt af forældrene, men undervisningsministeren kan i
- 35 - særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Det institutionelle tilsyn føres i øvrigt af Undervisningsministeriet. En fri grundskole bestemmer selv, hvem den vil optage og have gående på skolen. Der er ikke hjemmel til, at Undervisningsministeriet kan fastsætte ordensregler for skolerne. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afgangsprøver efter de regler, der gælder for folkeskolen. Boks 3.3. Frie grundskoler • Alternativ til folkeskolen - private selvejende institutioner • Skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, betingelse for statstilskud, at undervisningsministeren godkender vedtægter vedr. styring og økonomi • Institutionelt tilsyn fra Undervisningsministeriet – indholdsmæssigt forældrevalgt tilsyn • Kan efter tilladelse afholde folkeskolens afgangsprøver 3.3. Driftsopgaver Selve gennemførelsen af undervisningen er afledet af de indholdsmæssige rammer, der opstilles som led i de ikke direkte borgervendte myndighedsopgaver og som den enkelte folkeskole skal holde sig indenfor ved tilrettelæggelsen af undervisningen. De øvrige driftsopgaver drejer sig om skabelse af de nødvendige fysiske rammer ved tilvejebringelse og drift af de nødvendige bygninger, inventar og udstyr samt institutionens administration samt ansættelse og afskedigelse af det nødvendige personale. Den nærmere tilrettelæggelse af disse opgaver, herunder en evt. delegation til skolebestyrelserne, besluttes af den enkelte kommunalbestyrelse, dog kan kommunalbestyrelsens arbejdsgiverkompetence ikke delegeres. Med hensyn til den vidtgående specialundervisning varetages kommunalbestyrelsens rolle af amtsrådet. På den enkelte folkeskole vil driftsopgaverne blive udført under skolelederens ansvar efter de principper, der er fastsat af skolebestyrelsen, jf. ovenfor afsnit 2.1. Boks 3.4. Karakteristik af driftsopgaver • Selve gennemførelsen af undervisningen • Skabelsen af de nødvendige fysiske rammer for undervisningen. • Ansættelse og afskedigelse af det nødvendige personale 4: Den faglige bæredygtighed i folkeskolen 4.1. Indledning I dette afsnit beskrives og analyseres udviklingen siden 1970 i de krav, det stilles til skolen og lærerne, herunder udviklingen i de samfunds-
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?