Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 40 -
Kilde: ”Forventninger og færdigheder hos danske unge i en international sammenligning”
Anne Marie Møller Andersen, Niels Egelund m.fl. 2000.” s. 152
Figur 4.1. viser den simple relation mellem skolestørrelse og læsefærdigheder.
Det ses, at der er en svag sammenhæng mellem hvor høj en
score eleverne fik på det i undersøgelsen udarbejde læsefærdighedsindeks,
og hvor mange elever, der var på skolen. Eleverne får således
bedre resultater jo større skolen er ind til en skolestørrelse på 575 elever,
hvorefter resultaterne falder lidt.
En mulig forklaring på de bedre læsefærdigheder på de større skoler
kan ifølge PISA undersøgelsen være den større fleksibilitet i lærerallokeringen
på store skoler, som kan sikre, at elevernes undervises af
lærere, der er uddannet til at undervise i det fag, der undervises i.
Sammen med den kendsgerning, at der er flere lærere pr. fagområde –
medvirker det til at opbygge og fastholde et fagligt miljø omkring de
enkelte fagområder. Det må dog bemærkes, at data om skolestørrelsen
kun dækker de skoler, som eleverne går på som 15-årige, og at eleverne
i landdistrikterne i en del tilfælde vil have gået de første 6-8 år af
deres skoleliv på en anden skole, ligesom i øvrigt almindelige skoleskift
i forbindelse med flytning kan sløre billedet af, at elever på større
skoler klarer sig bedre.
I PISA-undersøgelsen kan kun spores en svag sammenhæng mellem
skolens størrelse og andelen af lærere, der underviste i deres linjefag.
Der redegøres i rapporten ikke nøjere for styrken af denne sammenhæng,
og det pointeres, at der også er mange små skoler, hvor mange
af lærerne underviser i deres linjefag.
Baseret på indberetninger fra alle landets skoler har Undervisningsministeriet
heller ikke kunne påvise nogen stærk sammenhæng. jf. under
3.2.1.
AKF m.fl. har i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde gennemført
en analyse om ”Folkeskolens kvalitet belyst ved OECD/Pisadata”.
De skolefaktorer, som der tages højde for i analysen, spiller
tilsyneladende kun en meget begrænset rolle for tilegnelsen af læsefærdigheder
i Danmark. Effekten er i hvert fald svær at måle. På trods
af denne marginale forklaringskraft, ser man alligevel på, om de skoletræk,
som trods alt har en vis indflydelse, forekommer hyppigere i
store kommuner end i små. Her er svaret nej. Effekterne af kommunestørrelse
er små og peger begge veje. Således er det i de helt små
kommuner, at man har det bedste forhold mellem eleverne og lærerne
(noget som er til gavn især for svage elever), men disse har til gengæld
ikke så mange lærere med dansk som linjefag (ligeledes noget,
der begunstiger de svage elever).
Hvis skolestørrelsen inddrages i analysen sammen med de øvrige skolevariabler,
kan der ikke måles nogen sikker effekt af skolestørrelse.
Men ser man isoleret på skolestørrelsen og de karakteristika i skolestruktur
og skolemiljø, som en ændring i skolestørrelsen typisk medfø-